Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1848-54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i848—54- 63
Anslag til almeennyttige Statsforetagcnder, saa synes det klart, at
Foretagendet ei bør blive at søge udført som en privat,Speculation.
I det Tilfælde, at Staten under Krig eller indre Uroligheder blev
sat i den Nødvendighed at maatte tilegne sig den udelukkende
Brugsret af Telegraphlinierne, en Ret, som maatte gjøres til übe
tinget Vilkaar for Concession af Ret til Udførelsen af saadanne
Anlæg, hvilket ogsaa er Tilfældet i England, vil Udgiften for
Staten blive særdeles betydelig større, end om Foretagendet var
udført som Statssag, i hvilket Tilfælde kun Administrations- og
Vedligeholdelsesomkostningerne bleve at udrede, og i saadanne
Tilfælde tiltage Statens Udgifter alligevel saameget i alle Retninger,
at man, hvor man kan, bør søge at indskrænke dem. Dette Ar
gument taler ligeledes mod at overlade Sagen til den private Spe
culation.
Den Anskuelse, som kunde synes at tale for at vælge det
tredie af de anførte Alternativer for Anlægsmaaden, er:
«Ethvert Sted, hvorigjennem Telegraphlinien føres, og som er
af saadan Vigtighed, at Oprettelsen af en Station der ansees nød
vendig, bør for at blive delagtigt i den Fordeel, som Telegraphen
vil tilbyde, bidrage til dens Anlæg. «
Hvor rigtig denne Anskuelse ved første Øiekast end synes at
være, saa udholder den dog ingen nærmere Belysning. Hvorledes
skulde den Anpart, som ved privat Sammenskud eller Actietegning
maatte blive at tilveiebringe, for at sikre Liniens Udførelse, blive
at beregne? Bestemmer man t. Ex., at der ved privat Actietegning
bør være tilveiebragt Halvdelen eller Trediedelen af Anlægscapitalen
for at en given Linie skal komme til Udførelse, saa bliver derved
de forskjellige Stæders Indbyggere taxerede paa en yderst ulige
Maade. Sammenligner man t. Ex. den Linie, som Commissionen
har foreslaaet først udført, med den Linie, som engang i Tiden
bør anlægges mellem Christiania og Throndhjem, saa vil man
erkjende, at de i den første Linie hovedsagelig interesserede Stæder
kun ville have at erlægge en reen Bagatel for hver af dem i Sam
menligning med, hvad de paa den anden Linie liggende Stæder
ville have at yde, thi paa denne er Distancen i Forhold til An
tallet af de Stationer, som kunne oprettes, meget betydelig, og
Stædernes Befolkning og Interesse i Linien kun ringe i Sammen
ligning med de paa den anden Linie liggende Stæders. Antager
man derhos, at een eller flere Steder paa en given Linie erklære
sig uvillige til at deltage i Foretagendet, hvilket ingenlunde er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
