Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Den Kgl. Telegrafkommisions Indstilling af 20de December 1853
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg. 325
Af de billigere Metaller lede Kobberet og Jernet lettest den gal
vaniske Strøm, og der har derfor aldrig kunnet, være Tale om andet
Valg end mellem disse to Metaller. Kobberets Ledeevne er næsten 6
Gange saa stor som Jernets. En Jerntraad maa derfor have et 6 Gange
saa stort Gjennemsnit for med en given Længde lige saa let at lede
den galvaniske Strøm som en Kobbertraad.
Da Jernets specifike Vægt er 7/s af Kobberets, saa behøves der
altsaa 6. 7/s = $ 1/i Gange saa stor Vægt Jerntraad som af Kobbertraad
til en Ledning, hvis der alene tåges Hensyn til Ledeevnen. Da nu
Kobbertraaden blot koster 4Y2 å 43/i Gange saameget som en tilsvarende
Vægt Jerntraad, er dette et Fortrin ved det første Metal, hvortil endnu
kommer, at Kobberet ikke saa let oxyderer som Jernet og at oxyderet
Kobber endnu har Værdi, medens rasten Jerntraad er saa godt som
uden al Værdi.
Hvor Hensyn til Ledeevnen er det ene afgjørende, har derfor
Kobberet afgjort Fortrinnet, og dette Metal benyttes derfor udelukkende
til underjordiske og submarine Ledninger.
Ved overjordiske Ledninger maa imidlertid tåges et væsentligt
Hensyn til Ledningens Styrke. Her har Jerntraaden et aldeles over
veiende Fortrin. En Jerntraad bærer nemlig, uden at dens Elasticitets
grændse overskrides, 8 Gange saa meget som en tilsvarende Kobbertraad.
Forholdet mellem de Kræfter, som øieblikkelig vilde sønderrive disse
Traade, er rigtignok mindre paa Grund af Kobberets større Seighed,
nemlig blot 2:1; men da en Overskridelse af Elasticitetsgrændsen i
Tidens Længde stedse vil føre til Sønderrivning, er det det førstnævnte
Forhold, hvortil der maa tåges Hensyn. Har nu Jerntraaden tillige et
6 Gange saa stort Tværsnit, saa taaler den altsaa en 48 Gange saa
stor Spænding som Kobbertraaden. Den Overflade, som Jerntraaden
frembyder mod Vindens Virkning er derimod blot 2Y2 Gange saa stor
som den, Kobbertraaden frembyder.
Som Følge af denne større Styrke kan ogsaa Jerntraaden ved den
samme Afstand mellem Ophængningspunkterne gives en mindre Bugt
end Kobbertraaden, og altsaa den samme laveste Høide af Traaden
opnaaes ved lavere Stænger; eller ved den samme Piil paa Ledningens
Bugt kan Afstanden mellem Stængerne ved Anvendelsen af Jerntraad
gjøres større end ved Kobbertraaden.
Dette Hensyn til Styrken overveier aldeles Hensynet til Ledeevnen;
og Jerntraad er derfor i de seneste Aar overalt bleven foretrakket ved
overjordiske Ledninger.
For at beskytte Jerntraaden mod Oxydation har man anvendt for
skjellige Midler. Man har saaledes forzinket eller som det almindelig
skjøndt urigtigt kaldes, galvaniseret den. Det erkjendes vistnok, at den
forzinkede Jerntraad er mere varig end den uforzinkede, ligesom den
ogsaa synes at være noget seigere og mere bøielig. Disse Fordele
antages dog ikke at staa i Forhold til dens betydelig høiere Priis. Den
forzinkede Jerntraad er nemlig omtrent 3/5 dyrere end den uforzinkede.
Man har ogsaa i den senere Tid forsøgt at anvende forkobret
Jerntraad. Dens Pris er vistnok mindre end den forzinkede Jerntraads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
