Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Den Kgl. Telegrafkommisions Indstilling af 20de December 1853
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg. 335
hvormed de paa hinanden følgende Tegn ved dem kunne gives. Af
alle Telegraphapparater naa de længst. Denne vigtige Egenskab, som
hidtil have givet Naaletelegrapherne et afgjort ’ Fortrin for længere
Afstande, har imidlertid tabt sit Værd, efter at det saakaldte Over
dragningsprincip er opfundet og anvendt paa den Morse’ske Skrive
telegraph. I Hurtighed overgaar Dobbeltnaaletelegraphen ikke den
nævnte Skrivetelegraph ; Enkeltnaaleapparatet er betydelig langsommere.
De Mangler, Naaletelegrapherne have, ere, at de for at kunne
give alle nødvendige Tegn med tilstrækkelig Hurtighed, maa forsynes
med to Magnetnaale og saaledes ogsaa med to Ledninger. Da nu
Ledningens Anskaffelse og Isolation er en Hoveddel af Anlægsomkost
ningerne ved en electrisk Telegraph, forhøies derved disse meget
betydelig. Men den væsentligste Indvending, man kan gjøre mod
Naaletelegrapherne er, at de i hurtig Følge frembragte Tegn, som de
give ingen blivende Virkning efterlade sig, og derfor maa aflæses paa
Stedet. At først flere Svingninger af to Naale angive eet Bogstav,
gjør vel ingen Vanskelighed, da Erfaring har lært, at det er let at
tilegne sig den hurtige Opfatning af disse Tegn. Men ved Telegraphiens
Anvendelse i det praktiske Liv, hvor store Interesser ofte ere afhængige
af den nøiagtige Gjengiven af hvert enkelt Bogstav, og især ved
Anvendelse af Zifferskrift savnes den Control med den nøiagtige Gjen
givelse af den meddelte Depeche, som alene kan gjøre Telegraphen til
et sikkert Hjælpemiddel for commercielle Transaktioner. Kun hvor
det blot kommer an paa den hurtige Opfattelse af forholdsviis faa
Tegn som ved Jernbaner, kan derfor disse Apparater være at anbefale.
De blotte Visertelegrapher dele denne Mangel med Naaletelegra
pherne og have desuden den yderligere Mangel at medtage til en
Depeches Afgivelse en betydelig længere Tid end disse. De udfordrer
ogsaa alle en temmelig kraftig Strøm.
Det Fortrin, de have, er, at Enhver, uden i Forveien at have
lært de for Telegraphen særegne Tegn, kan benytte dem. De kunne
derfor være at anbefale ved korte Ledninger og hvor Telegraphen skal
kunne benyttes af mange Personer, som ikke ansættes udelukkende for
dens Skyld og følgelig ikke kunne oplæres i Brugen af de for andre
Apparater særegne Tegn. Ved saadanne Ledninger, saasom Politi- og
Brandvagttelegrapher i store Byer, ere de at foretrække, dog især i
Forbindelse med Trykketelegrapher, som ved den Siemens—Halske’ske
combinerede Viser- og Trykketelegraph.
Denne sidste forener den Fordel hos Visertelegraphen ikke at
udkræve Kjendskaben til særegne Tegn, med den for Trykketelegra
pherne særegne Fordel, at meddele blivende Aftryk af den telegrapherede
Depeche. Denne sidste meddeler den i almindelige Typer. Den skiller
sig fra alle andre Telegraphapparater derved, at Instrumentet selv
afvexlende aabner og slutter den galvaniske Kjæde ved den af Galva
nismen selv frembragte Bevægelse af Electromagnetens Anker.
Ved alle andre electriske Apparater er det Afsenderen af en
Depeche, som vilkaarlig aabner og slutter den galvaniske Kjæde,
enten ved en Haandbevægelse eller ved et Uhrværk eller andet Instru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
