Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Den Kgl. Telegrafkommisions Indstilling af 20de December 1853
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg. 349
Telegraphsystemet kan tænkes udført paa tre Maader:
i. Som reen Statssag.
2 . Som privat Entreprise uden eller med Garanti af Staten for et vist
Minimum Udbytte, eller
3. Som et blandet offentligt og privat Foretagende, saasom Jernbane-
anlægget eller flere af de betydeligere Vei- og Canal-Arbeider, der
i den senere Tid ere anlagte eller projecterede til Anlæg her i
Landet.
Kun de tyende først anførte Alternativer ere — saavidt Commis
sionen bekjendt — hidtil komne til Anvendelse ved Anlæg af Tele
graphlinier. I samtlige europæiske Fastlandsstater ere Anlæggene udførte
udelukkende som Statsforetagender og til Statstjenestens hovedsagelige
Nytte, idet den private Correspondance betragtes som Bisag. I England
og Nordamerika ere derimod samtlige til Dato foretagne Anlæg af denne
Art tilveiebragte ved den private Speculation. Det tredie Alternativ er,
saavidt Commissionen veed, intetsteds kommen til Anvendelse, og det
vel hovedsagelig derfor, at de Summer, som til Anlæg af dette Corre
spondancemiddel udfordres, ere relativt til dets Udstrækning kun af
ringe Betydning i Sammenligning med de Summer, som til de i de
seneste Aar udførte Arbeider til Communicationernes Lettelse ere udlagte,
og følgelig en Combination mellem Statens og de Privates Kræfter for
dets Istandbringelse unødvendig.
De Grande, som Commissionen finder at tale for, at et Telegraph
system i Norge bør blive at anlægge som et offentligt Foretagende og
udelukkende for Statens Regning, ere foruden de Grunde, som tale mod
Anlægget paa en af de tyende andre Maader, og som nedenfor i det
væsentligste skulde fremsættes, følgende:
i°. Staten er under alle Omstændigheder i særdeles betydelig Grad
interesseret i, at deslige Anlæg blive udførte i de for dens Tjeneste
fordelagtigste Retninger, men under Krigstid og borgerlige Uroligheder
stiger denne Interesse til en bydende Nødvendighed, saa at ikke blot
Anlægget af saadanne Linier maa effectueres overalt, hvor de ikke ere
tilstede, og hvor de behøves, men ogsaa de allerede existerende Linier
maa tåges i Beslag udelukkende for Statstjenesten.
2 0. Som et Middel til at befordre Correspondancen er et Telegraph
system nærmest at sammenligne med Postvæsenet. Alle de Grunde,
der have bevirket, at Postvæsenet i alle vel indrettede Stater organiseres
og drives for Statens Regning, hvilke det formentlig er overflødigt her
nærmere at paapege, taler derfor i lige . Grad for, at Telegraphvæsenet
ogsaa indrettes som Statssag. At Telegraphvæsenet i England og
Amerika er drevet som en privat Speculation, kan ene og alene ansees
at have sin Aarsag deri, at det er i begge disse Lande, at Sagen først
er bragt til praktisk Udførelse og det hovedsagelig ved privat Specula
tion. I Amerika erholdt vistnok Opfinderen af den senere, man kan
sige, almindelig antagne amerikanske Telegraph en Understøttelse af
Staten for at foretage de første Forsøg; men da Ideen havde vist sig
practisk udførbar, saa bemægtigede Speculationsaanden, der øieblikkelig
opfattede de Fordele, som den virkelige Gjennemførelse af Telegraph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
