Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Den Kgl. Telegrafkommisions Indstilling af 20de December 1853
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg. 351
Landet ikke gives tilstrækkelig Foretagelsesaand og ei heller tilstrækkelige
Capitaler til Foretagelsen af et saadant Anlæg, uden at Staten, som
den hovedsagelig Interesserede, garanterede et vist Minimum Udbytte,
troer Commissionen at maatte anse udenfor al Tvivl, at ikke heller
fremmede Capitalister, som ville være end mindre istand til at bedømme
Resicoen ved et saadant Foretagende i et dem übekjendt Land end
Statens egne Indvaanere, ville uden saadan Garanti overtage Værket,
maa ligeledes ansees vist. Det maa derfor . ansees sikkert, at saadan
Garanti maatte gives, og denne maatte blive at beregne som en vis
Procent af Anlægscapitalen foruden den Subus, som maatte opstaa,
nåar Administrations Udgifterne ikke bleve dækkede af det for den
besørgede Correspondance indkomne Beløb. Men i et saadant Tilfælde
vilde en meget kostbar og for begge Parter yderst brydsom og
übehagelig Control blive at føre fra Statens Side med det hele Tele
graphvæsen, saavel hvad Organisationen af Driftspersonalet som Anlægget
af Linierne og Regnskabsvæsenet angik, en Control, som vilde fordre
et særeget og ikke ganske übetydeligt Personale, som maatte lønnes af
Staten. Da nu Staten ved selv at overtage Anlægget, paa den fuld
stændigste og sikreste Maade kan forvisse sig om, at det Heles Drift
bliver saadan, som det for Statens og dens Borgeres Interesser er af
Vigtighed, at den bør være, og i dette Tilfælde ikke resikerer mere
end den Garanti, den vilde have at give de private Entreprenører og
ikke engang saameget saasom Staten for Foretagender af denne Natur
ingensinde beregner Renter og Amortisation af Anlægscapitalen, der
maa udgaa som ethvert andet Anslag til almennyttige Statsforetagender,
— saa synes det klart, at Foretagendet ei bør blive at søge udført
som en privat Speculation. I det Tilfælde, at Staten under Krig eller
indre Uroligheder blev sat i den Nødvendighed at maatte tilegne sig
den udelukkende Brugsret af Telegraphlinierne, en Ret, som maatte
gjøres til übetinget Vilkaar for Concession af Ret til Udførelsen af
saadanne Anlæg, hvilket ogsaa er Tilfeldet i England, vil Udgiften
for Staten blive særdeles betydelig større, end om Foretagendet var
udført som Statssag, i hvilket Tilfælde kun Administrations- og Ved
ligeholdelsesomkostningerne blive at udrede, og i saadanne Tilfælde
tiltage Statens Udgifter alligevel saa meget i alle Retninger, at man,
hvor man kan, bør søge at indskrænke dem. Dette Argument taler
ligeledes imod at overlade Sagen til den private Speculation.
Den Anskuelse, som kunde synes at tale for at vælge det tredie
af de anførte Alternativer for Anlæggelsesmaaden, er:
Ethvert Sted, hvorigjennem Telegraphlinien føres, og som er af
saadan Vigtighed, at Oprettelsen af en Station der ansees nødvendig,
bør for at blive delagtig i den Fordel, som Telegraphen vil tilbyde,
bidrage til dens Anlæg.
Hvor rigtig denne Anskuelse ved første Øiekast end synes at
være, saa udholder den dog ingen nærmere Belysning. Hvorledes
skulde den Anpart, som ved privat Sammenskud eller Actietegning
maatte blive at tilveiebringe for at sikre Liniens Udførelse, blive at
beregne? Bestemmer man til Ex. at der ved privat Actietegning bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
