Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Den Kgl. Telegrafkommisions Indstilling af 20de December 1853
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Tillæg.
være tilveiebragt Halvdelen eller Trediedelen af Anlægscapitalen for at
en given Linie skal komme til Udførelse, saa bliver derved de forskjellige
Stæders Indbyggere taxerede paa en yderst ulige Maade. Sammenligner
man t. Ex. den Linie som Commissionen har foreslaaet først udført,
med den Linie, som engang i Tiden bør anlægges mellem Christiania
og Trondhjem, saa vil man erkjende, at de i den første Linie hoved
sagelig interesserede Stæder kun ville have at erlægge en ren Bagatel
for hver af dem i Sammenligning med, hvad de paa den anden Linie
liggende Stæder ville have at yde; thi paa denne er Distancen i
Forhold til Antallet af de Stationer, som kunne oprettes, meget betydelig,
og Stædernes Befolkning og Interesse af Linien kun ringe i Sammen
ligning mtd de paa den anden Linie liggende Stæders. Antager man
derhos, at een eller flere Stæder paa en given Linie erklære sig uvillige
til at deeltage i Foretagendet, hvilket ingenlunde er usandsynligt, saa
ville de derved enten forhindre Liniens Anlæg mellem tyende fjernere
Stæder eller ogsaa overføre en saa meget større Byrde paa disse. Men
selv om disse Vanskeligheder ikke skulde tillægges nogen særlig Vægt,
saa opstaar ved Anvendelsen af et saadant blandet System andre og
betydelige Vanskeligheder. Hvorledes skulde det muligens faldende
Overskud blive at udligne? Det er klart, at man her for at være
retferdig maatte inddele det hele System i Sectioner, beregne Udbyttet
paa hver af dem, og derefter repartere det paa de forskjellige Actionærer ;
thi at forlange, at den, der har tegnet Actier for en Linie mellem
Christiania og Drammen, skulde dele Last og Brast med den, der
maatte have tegnet Actier for en Linie mellem Christiania og Trond
hjem, vilde være at fordre, at den Ene skulde afgive af sin reelle
Indtægt til Fordel for en Anden, med hvem han Intet har at skaffe.
Et saadant Opgjør fordrer imidlertid en Regnskabsførelse, som, om den
end ikke vilde være aldeles uoverkommelig, dog vilde være særdeles
indviklet, brydsom og kostbar.
Man har her kun betragtet det Tilfælde, at Privates Tilskud som
Repræsentativ for Foretagendets almindelige Interesse, kun fordredes
for Liniens Anlæg, skulde man tillige forlange, at en vis Del af
Administations- og Vedligeholdelsesomkostningerne skulde præsteres ved
privat Tilskud, vilde Bestemmelsen af dettes Størrelse blive end vanske
ligere, og Opgjøret ligeledes. Men om disse Vanskeligheder end skulle
— som det forekommer Commissionen — gjøre det aldeles utilraadeligt
at søge at combinere Statens og Privatmænds Kræfter for Udførelsen
af dette Slags Foretagender, saa kunde man dog muligens antage det
hensigtsmæssigt, at de Stæder, hvorigjennem Linien blev at føre, burde
tilveiebringe Stationslocale eller endog lønne hele Stationsholdet som
Vilkaar for en Stations Oprettelse. Dette vil i de allerfleste Tilfælde
blive en übillig, og i enkelte Tilfælde en aldeles uretfærdig Fordring;
thi det er ikke altid Stedet selv, — og i de mindre Stæder vil dette
næsten stedse være Tilfældet, — som er hovedsagelig interesseret i, at
en Station oprettes der. Dette oplyses maaske bedst ved et Exempel.
Commissionen har foreslaaet en Station anlagt paa Vasserlandet ved
Sandøsund. Denne vil for Stedet selv ikke have den ringeste Interesse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
