- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
25

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13
D. Den lodrette Linie fra et øvre hjørne m gjennem axen c c til
midtpunktet af diagonalen D afskjær \ af hovedaxens længde, ligesom
også Do ={- og om =f. Dette forhold ffnder sted i ethvert romboeder.
Romboedre fremstilles bedst ved deres hovedsnit. Komboédrets flade
lindes af hovedsnittet, idet fra længden cm’ atsættes ved begge ende
punkter polkanternes længde cm. Kalkspatens romboeder R har en
flade med stump vinkel 101° 55’. Forholdet mellem axernes længder
c: a er hos den 6-sidige pyramide hos kvarts 1: 0,9, apatit 0,73 :1, for
romboedret hos kvarts 1,09:1, turmalin 0,89:1, kalkspat 0,85:1. For
resten vil også terningen og granatoedret give systemets billede. Naar
man nemlig stiller terningen opret efter en hjørne-axe, fremstiller den
et romboeder med kantvinkel 90°. Stilles granatoedret opret efter en
af de 3-fladige hjørners axer, fremstiller det en sammenssetning af et
romboeder (med kantvinkel 120°) og den 2den hexay-onale søile med
vinkel 120°.
Det rombiske system (det 2 og 2-leilede).
Axerne er her 3, skjære hverandre under rette vinkler,
men er ulige store, altsaa cba. Systemets simpleste form er
den rombiske søile (gjennemsnittet = en rombe) med j_ påsat
enderlade. Tilspidsningerne i dette system er enten som før
4-tladige, eller tagformede o: 2-fladige (disse kaldes domer).
Afstumpninger forekomme på 2 modstående hjørner (ved
domerne), eller paa 2 modstående lodrette kanter (disse
kaldes fladepar); domer og lladepar ligge enten ved ende
punkterne al den korte axe, kort-axen, eller ved den lange
axe, lang-axen, og benævnes derefter.
Systemet fremstilles lettest ved en plan
tegnmg. Den indre rombe a b a b betyder
den simpleste form eller den rombiskesøile. Søi
lens flader vises i snittet som linier. Enhver
søileflade a b ligger i e ndepunkterne af axerne
a og b samt + den lodrette axe, der i snittet vi
ses som punktet c. —Den ydre rektangel dd dd
angiver de to fladepar (som her blive mulige
istedetfor de to foregtiende systemers 2den
søile), nemlig d a d lang-flade-par efter den
lange axe, dbd kort-flade-par efter den korte
lange axe, a o a kort-flade-par efter den korte Rombiske system.
axe. Ethvert fladepar ligger i endepunktet
7e" **? saTnh *..de to andre. Ethvert rombisk oktaedre angiv«l red
de 4 nader a be, idet jeg tænker mig c høiere eller lavere over papiret.
De to domer (som her blive mulige istedetfor de to foregående syste
mers oktaeder eller pyramider i 2den stilling) angives i plan-tegningen
vea cl a Ob etter den lange axe eller langdoma, og ved dd a a efter den
korte axe eller kortdoma.
Nogle af de vigtigste former og sammensætninger er
lølgende, nvor axen c staar lodret, den korte axe a peger
mod tilskueren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free