- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
27

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15
en skrå tagform (skrå-doma), som i sammensætningen 33.
Afstumpes derimod i 32 kanterne ved axen b (med skrå
fladeparret) samt derhos hjørnerne ved axen a (ved et doma,
der maa dele sig ito halvdele, eftersom det ligger over den
stumpe vinkel eller den spidse vinkel), så får vi en form
som 34.
Systemet fremstilles lettest ved en plan-tegning
efter midtplanet; cc er den lodrette axe, a a’ den
heldende. Optrækkes et parallelogram ddd d,
saa angiver dcd heidningen af „basis"- eller ende
fladen. Både oktaeder, fladepar og domer er her
anskuelige. Krystalrummets fjerdedele dele sig til
to slags, den stumpe vinkels og den spidse vinkels
i tegningen betegnet med -f- og+. Det rombiske
oktaeder må altså dele sig til en -f- halvdel, hvis
flade er er -f~ a c b, og en + halvdel, hvis flader er
+a’c b. Videre betyder dad og da’ d fladeparret
efter 6-axen (ret-fladeparret), hvorimod dd dd frem
stiller fladeparret efter «-axen (skrå-fladeparret).
Fremdeles’ sees af plan-tegningen, at der er to slags
domer ligesom i det rombiske system. Men doma
efter axen a kaldes her skrådoma, og er aftegnet
ved dda a’. Doma efter axen bmå derimod også
skjævt-romlnsk
system.
dele sig i en + °g’ ~v~ halvdel, som hver kaldes halv-doma, og -f- ca’
fremstiller -f- halv-doma, ca halv-doma. Naar c er den lodrette,
a den skrå axe og derhos V betyder axens vinkel, er forholdet c:a:b
hos feldspat (ortoklas) = 0,84 : 1 : 1-51 med V 63° 53’, hornblende
0,55 : 1 : 1,88, V = 75° 2’, augit 0,54 : 1 :0,91, V = 74°. gips 0,59 : 1 : 1,44,
V = 81° 26’.
Det «lobbeltslgævt-rouibiske!system (det 1 og 1-ledede).
I dette står de 3 ulige store axer cb a allesammen mer
eller mindre skjævt mod hverandre. Her tindes ikke længer
noget plan, som deler krystallen i 2 ligestore og symmetrisk
liggende halvdele. Systemets simpleste form er’ en søile,
hvis gjennemsnit er en skjæv rombe (et romboid), og som
ender med skrat liggende endeflade.
For at kunne sanimenlignes, må krystalformerne stilles
på en vis uforanderlig maade. I det regulære system stilles
en af axere a, i de øvrige systemer axen c lodret.
En af de øvrige axer bør stilles i retning mod iagtta
geren. I det rombiske system vælger man hertil gjerne den
korte axe a, og i det skjævt-rombiske den heldende axe a.
I sædvanlige krystal-tegninger, som gjerne er udførte
perspektivisk, synes den mod iagttageren pegende axe at
ligge skrat på grund af tegningens måde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free