- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
28

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16
Axerne er mere end tænkte linier; de kan opfattes som
retningslinier for kræfter, der virkede under dannelses-øie
blikket og som ordnede (atomerne) de mindste dele.
Kræfternes forhold udtrykkes ved axernes indbyrdes længder. Visse
optiske forhold hænge sammen med axernes beliggenhed og art. Saa
ledes finder ingen dobbeltbrydning og ingen polansation sted i det re
gulære system, hvor de 3 axer er lige. Alle krystaller derimod, som
tilhøre de andre systemer, polarisere lyset, og er dobbeltbrydende. I
det kvadratiske og det hexagonale system, hvor en axe c gjør sig gjæl
dende, er denne tillige den optiske axe, i retningen af hvilken ingen
dobbeltbrydning finder sted.
Kant-vinkelens værdi er aihængig af axernes længder,
disse er igjen bestemmende for mineralet. Kant-vinkelen kan
maales ved gisning, eller ved at ridse den efter paa et papir,
eller ved vinkelmåleren (goniometret). Dette instrument be
står i sin simpleste form i en nøie inddelt gradbue på 180°
med en omkring dennes centrum bevægelig lineal. Målingen
grunder sig på den sætning, at topvinkler er ligestore. In
strumentet holdes _L over den kant, livis vinkel skal males;
linealens ene ende og gradbuens grundlinie bringes, til at
slutte om kanten, og vinkelen aflæses ved linealens anden ende.
Når krystallen ved slag eller tryk springer med flad og
glat brudflade efter en bestemt retning, siges den at kunne
kløves eller at besidde Møvning i denne retning. Kløvnin
gerne, som også kaldes gjennemgange, udgjøre den skjulte
indre krystallisation. I ethvert system må kløvnings-retnin
gerne fyldestgjøre systemets axeforhold. Således må der i
det regulære system være mindst 3 retninger (efter ternin
gen), men der kan også være 4 efter oktaédret og 4 (efter
granatoedret) retninger. I alle de øvrige systemer han de
derimod optræde blot i m retning, nemlig 1 på c axen, o:
efter basis. Men de kan også ligge i 2 retninger efter en
kvadratisk eller rombisk søile, i 3 retninger efter et rombo
eder, i 1 retning efter et fiadepar o. s. v. Når et mineral
ikke føreligger som krystal, kan man derfor ofte af kløvnin
gernes tal, indbyrdes beliggenhed, lethed eller fuldkommen
hed slutte sig til systemet. Kløvninger, bestemte ved den
samme eller de samme axer, "må have lige fuldkommenhed
og samme fysiske udseende.
Der gives kløvninger af høist forskjellig fuldkommenhed.
Glimmer og gips eie de fuldkomneste, dernæst kalkspat, ikke
saa fuldkommen er flusspatens, ganske ufuldkomne lindes de
hos beryl, og hos kvarts kan de kun frembringes efter gjød
ning og paafølgende hurtig afkjøling. For at gjøre sig
fortrolig med kløvningerne vælge man at kløve f. ex. et
stykke almindelig hvid, kalkspat. Adskillige mineraler med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free