Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
lette kløvninger i 2 eller flere retninger benævnes med en
delsen spat.
Brud fremkommer, hvor mineralet springer itu efter
enhver anden retning end kløvningens. Bruddets art kan
tjene til kjendemærke. Det kaldes musligt (som ved ituslået
tykt glas), splintrigt som ved kalcedon, jævnt, jordagtigt
som ved kridt, eller (ved smidige metaller) haget.
Hårdhed er et af de vigtigste ydre kjendetegn. De
vedtagne bårdheds-grader, bvormed alle mineraler sammen
lignes, er følgende:
1. Talk ridses med neglen.
2. Gips har omtrent neglens hårdhed.
3. Kalkspat. De fleste gedigne metaller når ikke en
gang denne hårdhed.
4. Flusspat ridses endnu let med knivspids.
5. Apatit ridses lidt besværlig med kniv.
6. Feldspat har omtrent knivens hårdhed, giver neppe
gnist for stål.
7. Kvarts giver stærke gnister, ridser til nød glas.
8. Topas her begynder ædelstenes hårdhed.
9. Korund sliber alle ædelstene undtagen diamant.
10. Diamant kan kun slibes i sit eget pulver.
Det mineral, der har hårdhed som talk, siges at have
hårdheden 1; det derimod, hvis hårdhed ligger mellem 1 og
2, siges at have hårdheden 1,5 eller fra 1 til 2 o. s. v. En
hver høiere hårdhedsgrad ridser den lavere. Saaledes ridser
no. 10 alle de andre.
Efter hårdhedens art skjelner man især mellem sprødt,
mildt, bøieligt, smidigt, strækkeligt o. s. v. Sprødt: lader
sig let brække, kniven skraber med lyd på et saadant mine
ral, og smådelene sprette væk. Mildt: kniven frembringer
let og fast lydløst en streg, smådelene spretter ikke væk.
Bøieligt: Man adskiller almindelig bøielig og elastisk bøielig.
Egenvægt. Til nøie bestemmelse af et mineral hører
undersøgelsen af dets egenvægt. Den praktiske mineralog
veier derimod lige store stykker i hånden og kan derved af
gjøre til nød følgende grader: meget tunge er metallerne og
flere ertser, indtil omkring 20; tunge er tungspat, granat,
diamant, 4,5; almindelig stenvægt er det hyppigste 2,7; lette
er gips, svovl, stenkul, rav indtil omkring 2; svømmende
ved tomine rum er f. ex. pimpsten, som kun uegentlig har
en vægt <1; thi pulveret har almindelig stenvægt.
De almindeligt udbredte mineraler, som danne bergslag,
har egenvægt omkring 2,5, altså jordskorpen i almindelighed
2,5. Ikke destomindre har man fundet Jordens midlere tæt
hed eller dens egenvægt omkring 5. Tåger man 5 som mid-
Kjerulf: Stenriget. I. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
