Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
i lava er rubellan. Flogopit findes i visse kornige kalksteie.
Kalkglimmeren, margarit, er sølvhvid, H. 3—4.
F. udbredt De 2 første ændringer optræde som blan
dingsdele i mange bergslag, såsom i gramt, gneis, glimmer
skifer. Store krystaller eller brudstykker (plader) i de
grovkornige granitgange, f. ex. Arendal, Hitterø (magnesia
glimmer), Skuterud (kali-glimmer).
Glimmer forvitrer vanskelig, smulrer op i stedse mindre
blade og skjæl.
Astrofyllit er en broncefarvet magnesiaglimmer; stjerneformet stm
mensatte langstrakte krystaller fra Brevigs syenit sammen med ægirin.
Klontens gruppe opviser især sammensætninger af ki
selsyre omkring 31, lerjord omkring 17, magnesia 32—35
jernoxydul 4—3 og vand 12.
De forskjellige ændringer, pennin, klinoklor, ripidolit,
kan neppe adskilles uden ved optiske kjendetegn. Krystal
lerne er i almindelighed tilsyneladende hexagonale tavler
som glimmerens, uagtet systemet ikke for alle i virkeligheden
er det hexagonale.
Kl. let som hos glimmer ={= endefladen eller tavlen.
H. 1. V. 2.8. Farve grøn og sortagtig grøn, streg lysere.
Perlemorglands som hos glimmer. Ikke elastisk bøielig; kun
bøielig. Klorit holder i alle egenskaber midtveien mellem
glimmer på den ene side og talk på den anden. Blan
dingsdel i enkelte bergslag, såsom kloritskifer, i mange veg
stene, i visse graniter, findes også paa ertsgange. Navnlig
er klorit hovedmaterialet i de ved ertsleiesteder ofte fore
kommende fede sletter og knuder (såkaldte skjøler).
Talk er vandholdig 5, kiselsur 62, magnesia (eller „talk
jord") 32. Er sjelden at se i tydelige krystaller, de har
tavleform. Kl. som hos glimmer og klorit i en retning, fuld
kommen og med perlemorglands. H. \. V. 2.7. Farve
æblegrøn, lysgrøn,fsølvglindsende’undertiden. Ganske sæbe
agtig at føle på. F. som blandingsdel i talkskifer og nogle
Vegstene. På skjøler.
Tæt talk med ujævnfsplintrigt brud og uden kløvning
har man kaldt speksten. Den er fedtlignende i farve og for
følelsen. Speksten findes i pseudomorfose efter kvarts.
Såvel den |bladige almindelige talk som den tætte, spek
stenen, kan med lethed skjæres og arbeides. Kineserne
forfærdige små gudebilleder af en egen speksten, agalmatolit
Nærstående med speksten er derhos også merskum, som er
ukrystalliseret, mager at føle på, hænger ved tungen, svøm
mer en stund, indtil de fine porer fyldes, ringe H. Merskum
kan indsuge vand indtil 2 gange sin egen vægt.
Brucit ligner talk eller gips. hvid, med Kl. som talk, er vandholdig
magnesia, altså ikke noget silikat. H. 2. V. 2.3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
