Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
hnstatit. Søilens vinkel som hypersten. Er kiselsyre 60, magnesia
39. it;, efter søilen, også efter begge fladepar. Bruddet får derved
tradigt Udseende. H. 5.5. V. 3.1. Smudsig grønliggul. Indvoxet i
ohvmsten nær Hellesylt. Broncefarvet enstatit har man kaldt broncit.
Kondrodit, en sjelden sammenssetning af kiselsur magnesia o<* fluor
magnesium, rombisk, mangefladige krystaller, men sædvanlig kun i korn
Brud musligt. H. 6.5. Honninggul til rødlig. F
. indsprengt i vissa
kormge kalkstene, Kristiansand.
Aspasiolit. Sammensætning og form som dikroit, men vandholdio’
og blødere. Grøn. F
. som dikroit, kragerø.
Praseolit, grøn, gigantolit, brunlig sort, esmarkit, grønlig grå, disse
3 med Kl. $ basis. Esmarkit og praseolit, Brække i Bamle. ° Falunit,
brun og sortagtig grøn, med H. 3.5, i dikroitens former, søile med 6, 8
eller 12 sider, er vandholdige silikater tildels som dikroit.
Til sillimanit rombiske søilekrystaller med en kløvning, grå, brunlig,
H. 6—7, kiselsyre 39 og lerjord 60, regnes bamlit, som forekommer 1
tynde grønhge stænglige krystaller, Bamle.
Andalimt rombisk, er kiselsur 60, lerjord 40. Søilekrystaller med
en vinkel omtrent 91° (fig. 11). To øvre hjørner gjerne afstumpede ved
doma. Gjerne stærkt bedækket med lyse glimmerskjcel, som gjør det
vanskeligt at skjelne hårdheden og som skjuler den eo-entlige farve der
er smudsig rødlig, grå. H. 7. V. 3. Egen ændring er kiastolit i lange
søilekrystaller eller nåleformig, indvoxet i lerskifer, alunskifer, Hakeda
len, Hedenstad. På tværbruddet ser man en figur som et X, fremkommet
ved tvilling-sammensætning.
Kiastolit. Staurolit. Disten.
Stauroht, rombisk, er kiselsur 30, lerjord 46 med jernoxyd 18 (men
vakler stærkt). Søilekrystaller med vinkel foran 129° afstumpet på
siderne, derkos basis P
, Ofte korsvis sammenvoxede tvillinger, rød
!•-£, n Uo’ 7—B- V- 3-*l’• Indvoxet i visse glimmerskifere, Yarglid
fjeld i Sælbo.
Kyanit eller disten, dobbelt skjævt rombisk. Sammensætning som
andalusit, Søilekrystaller med vinkel foran M T 106°. Kl. \ den
bredeste søileflade M, som er vandret stribet. Denne søile M Ter af
stumpet skjævt ved et fladepar o. Endeflade er sjelden forhånden P
,
den ligger næsten lodret mod T, der er også Kl. + denne ftede. Derhos
er krystallerne ofte tvillinger. Overskjæres en enkelt krystal +M, og
dreies den ene halvdel om den anden, fremkommer formen fig. 60, som
har en mdspringende vinkel langs den ene kant. H. høist forskjellig
etter retnmgen, hvori man ridser. V. 3.5. Himmelblå. De finstrålige
og næsten farveløse kaldes rætizit. F
. indvoxet især i kvartsnyrer i
visse sKifere. Dragås hytte.
f~~i* <\/) Epidot er et silikat 37, af lerjord 21, kalk
V r j/n- 15 og jernoxyd 24. SkjæYt rombisk. Mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
