Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
fladige former undertiden. Krystallerne er udtrukne i læng
den ikke efter axen c, men efter b (den vandrette axe).
Vinkelen mellem fladerne Mog Ter 115°. Fladerne n gjør
sig gjældende tilhøire og venstre med vinkel 109°. Kl. ty
delige i en retning efter M, mindre tydelige i en anden efter
T. H. 6—7. V. 3.2—3—5. Farve især grøn, men også
graf Stærk glasglands på kløvninger.
F. dels i skjønne krystaller på visse jernleiesteder (f. ex.
Arendal), dels i små buskformige druser såsom på små hule
rum i grønstene (f. ex. Kristiania). Grøn epidot har man
kaldt pistazit.
Zoisit har epidotens liårdhed og sammenssetning, men kun lidet
jern. Rombisk. Søden 116°. En Kl. Grøn. Tulit er en rosenrød
Zoisit fra Sonland, Telemarken. Saussnrit er en tæt zoizit, som
deltager i visse gabbro-bergarters blandingsdele, således Gulfjeld ved
Bergen.
Zeoliter danner en gruppe af fiere forskjellige mineraler,
som især ved forekomsten er kjendelige. I kemisk henseende
kan man henføre dem under feldspat-sammensætninger (la
brador) + vand. De er ofte smukt krystalliserede, og flere
af dem har tydelige kløvninger i en retning samt stærk
perlemorglands på den. Lette stene og på få undtagelser
kun lidet harde; vandklare eller hvide, kun sjelden farvede
og da især rødligt. F. De sidde i hulerum i vulkanske
bergslag, såsom især i basalt, ældre lavaer, tuffe, ofte på en
skorpe af kalcedon eller sammen med bergkrystal og kalk
spat, I porfyrernes mandelstene: natrolit og laumonit, Hols
fjord. prenit, Borre. Eller de findes som yngste dannelser
på gangpalterne. Således i kalkspatgange, der overskjære
jernleiestederne ved Arendal, heulandit, desmin, analcim, og
fra Kongsbergs gange harmotom.
Desmin, rombisk. Kl. £ et fladepar, med stærk perlemorglands
Ellers glasglands. H. 4. V. 2.2 (fig. 30).
Chabazit, hexagonal. Romboeder med 94°, altså næ
sten en terning, med fine stribninger + med % af hver
flades kanter. H. 4. V. 2.2.
Stilbit, skjævt rombisk. Kl. + skrå-fladeparret, med
perlemorglands. Ellers glasglands. H. 1. V. 2.2. Un
dertiden rød {heulandit). (fig. 34).
"Chabazit.
Mesotyp og natrolit, rombisk. Søilen med Kl. og vinkel 91°. Glas
glands. Optræder dels i tykke søilekrystaller, dels som de fineste nåle,
dels i strålige aggregater. H. 5. V. 2.2. (fig. 28). Avnesten, hvid eller
røding, forvirret struktur, i Brevigs syenit. Eadiolit er den strålige,
brericit er tydelige krystaller, fra Brevig.
Prenit, rombisk, som fig. 31, men lagtvandret. Søilens vinkel er 100°.
Kl. =": endefladen, fuldkomne, men ofte krumbladige. Grøn. H. 6. F. 2.9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
