- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
51

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39
krystalrække indeholder en stor mangfoldighed af sammen
satte former. Også tvillinger forekomme etter forskjellige
samraensætningslove. De er kjendelige paa de indspringende
vinkler. Skjær fig. 86 over 4= axerne a, og drei øvre halv
del 60°, så fremkommer 87.
Brud er sjelden at se, da kalkspat springer itu efter de
romboédriske kløvninger. Sprød. H. 3. V. ± 2.7. Sæd
vanlig farveløs, vandklar, hvid. De feilfri vandklare kaldes
dobbeltspat, og besidde dobbeltbrydning i høi grad. Når et
farvende stof er tilstede, da er det gjerne rødligt eller sort
(jernoxyd, kul). Et væsentligt kjendemærke er, at al kulsur
kalk skummer for syre, seiv for svag og kold syre, derhos,
at den kan brændes til kaustisk kalk (ulædsket kalk), som
med heftighed forbinder sig med vand til kalkhydrat (læd
sket kalk).
Ændringer: 1) egentlig kalkspat med fuldkomne kløv
ninger, krystalliseret og bladig. Skiferspat kaldes en hvid
skifrig kalkspat med Kl. tilsyneladende kun i en retning.
2) krystallinsk kalkspat er især kornig. Antrakonit kaldes
en mørk grovkornig til bladig, ofte stinkende afart. Hid
hører også marmor: hvid, gul, rød, sort, med liækker og
flammer. 3) trådig og porøs kalkspat især som tydelig af
sætning af vande, kaldes travertin (trådig eller porøs), kalk
tuf og kalksinter (jordagtig og porøs samt let). 4) kalkspat
forekommer også som udmærket drypsten, især i huler i
kalkfjeld. Fra tåget hænge da tappe ned (stalaktiter), og den
dryppende dråbe har på gulvet dannet tilsvarende tappe
(stalagmiter).
F. udbredt, dels som hovedbestanddel af alle kalkstene,
hvortil også ertesten og kridt hører, dels som et af de sædvan
ligste mineraler på ertsgange. Derhos forekommer kalkspat
ved siden af chalcedon og zeoliter hyppigt i mandelstenes
hulerum (som „mandler"). Endelig som drypstensdannelse i
de store kalkhuler, som afsætning af kilder, og som et af de
hyppigst forekommende forstenende emner i fossilerne. De
smukkeste og største krystaller haves fra gange. Dobbelt
spat fra blærerum. Den største masse dobbeltspat findes
ved Helgustadlid, Eskifjord, Island.
Aragonit kaldes et mineral, der består af kulsur kalk ligesom kalk
spat, men krystalliserer rombisk, navnlig ofte i tilsyneladende hexago
nale former. Søilens vinkel er 116°. H. %. V. 2.9. Udseende forøvrigt
som kalkspat, men uden Kl. Den forekommer i mandelstenens blære
rum, samt i visse varme kilders afsætninger, således navnlig i den +
60—74° R varme Karlsbader sprudels afsætninger, hvor der dannes
sprudelsten (rødlig farvet ved iblandet jernokker) og ertesten.
Talkspat er kulsur 52, talk 46 (o: magnesia). Romboe
drisk. Et romboéder ligt kalkspatens fig. 85 forekommer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free