Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
V. 5. Udseende som ytterspat. F
. Lindesnæs i granitgange i store
krystaller. JJrd.it fra Arendal er det samme mineral.
Vivianit er, når den er farveløs, fosforsurt 27, jernoxydul 44 med
vand 28. sædvanlig er den dog blå og indeholder da en del jernoxyd
ved siden af oxydulet. Skjævt rombisk. Krystaller omtrent som gip
sens. Kl. udmærket + skrå-fladeparret. H. 2. V. 2.6. Oftest blå, kan
også være farveløs ogvandklar. F
. på visse gange. Idet indre af visse
formationers forstenmger. Jordagtig kaldes den blåjord, undertiden
i små mængder i torvmyr.
Boracit er borsur 69, magnesia 31. Regulær. Sammenssetning af
overveiende terning med granatoeder og tetraedre, fig. 1 og 3 med 6
og 7. Grå. H. 7. V. 3 F
. indvoxet i gips. Således i gipsberget ved
Liineburg og Segeberg. Uren boracit i knoller fra stensalt, Stassfurt.
3. Eirtser*.
A. Saltagtige ertser.
Kobberlasur er kulsurt 24, kobberoxyd 70 med vand 6
(Kobberets mængde 55). Skjævt rombisk. 96.
Søilen M har vinkel foran 99 £°. Kl. i en
retning 4= P. H. 4. V. 3.6. Farve la
surblå. Stregen lysere. F. sædvanlig sam
men med malakit på visse kobber-ertsleie
steder. Indstrøet som sjeldenhed på nogle
jemleiesteder. Kobberlasur.
Malakit er en lignende sammensætning (kobberets mængde
57). Sædvanlig drøi med bulet overflade og trådig textur,
sammenlign fig. 114. H. 4 -f-. V. 4. Farve grøn som sma
ragd. Streg grøn. F
. som lasur.
Kiselkobber eller krysokol er vandholdig 20, kiselsur 34, kobberoxyd
45, findes ikke krystalliseret. Brud musligt. Glands harpixagtig. Grøn
indtil blå. H. 2—3. V. 2. F
. sammen med andre kobber-ertser på
leiestederne, men sjelden i større mængder.
Hvidblyerts, rombisk, lig aragonit. R. 3—4. V. 6.5. Hyppigst hvid,
dog også ganske vandklar og farveløs, undertiden sort anløbet. Dia
mantglands. Dels i smukke og tydelige krystaller, dels i stænglig struk
tur med silkeglands. Den består af kulsyre 16 og blyoxyd 83. F
. på
blyglands-leiesteder i de øvre dyb sammen med andre fiere blyertser,
såsom blyvitriol, der krystalliserer i lighed med tungspat og er svovlsur,
udseende lorøvrigt som hvidblyerts; videre med grønblyerts, der er
hexagonal som apatit, grøn og indeholder fosforsyre; gulblyerts, som er
kvadratisk, tavleformig, gul og indeholder molybdænsyre o. s. v.
Zinkspat eller gcumei, hexagonal, i små uanselige men stærk blin
kende romboedre (med polkant = 107£ °), vandklar til hvid. H. 5. F. 4.4.
Hyppigst med bulet og drueformig overflade og med fintrådig struktur,
hvid, grønlig, udenpå ofte brunlig. Den består af kulsyre 35 og zink
oxyd 65. F
. som hovederts på zinkleiestederne (sammen med kisel
galmei) især i kalkstene tilhørende kul-formationen.
Kiselgalmei er vandholdig 7, kiselsur 25, zinkoxyd 67, rombisk.
Krystallerne er små og sædvanligst tavleformede. Kl. efer søilen. H. 5.
F. 3.5. Glands stærk, glasglands, perlemorglands på tavlefladen. Farve
løs, hvid eller svag gulagtig, brunlig o. s. v. Foruden krystalliseret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
