Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forekommer den med bulet overflade som drypsten o. s. v. på zink
leiestederne.
Jemspat er kulsurt 38, jernoxydul 60—50, men næsten
altid derhos med manganoxyclul. Romboedrisk. Sædvanlig er
et romboéder lig kalkspatens med 107°. H. 4. V. 3.8.
Farve gul og brun. Ofte halvgjennemsigtig eller gjennem
skinnende. Den taber glands og gjennemsigtighed ved for
vitring, især den manganholdige. Glasglands. F. på visse
ertsgange. Med navnet sfærosiderit har man betegnet en
sortagtig ændring af finkornig eller finstrålig struktur med
halvkugleformet overflade. Den findes i blærerum i basalt.
Atakathit, rombisk, krystallerne små. H. 3—4. V. 4.4. Grøn, be
står af kobber, klor og vand. F
, Ørkenen Atakama i Kili. Undertiden
i Vesuvs lavaer.
Hornsølv er sølv 75 med klor, regulær, terning, også drøi, smidig.
H. I+. V. 5.5. Fedtagtig glindsende, grå. F
. tilligemed en anden
rig sølverts klor-bromssølv, som er grøn, i Kili og Mexiko.
Uranglimmer er 2 slags, enten kobberholdig (grøn) eller kalkholdig
(gul), forøvrigt en vandholdig, fosforsur uranoxyd. Kvadratisk. Kry
stallerne er tavler med Kl. erter basis. Sammenlign fig-. 12, men med
kortere søile. H. 2. V. 3 -f-. Smaragdgrøn og gul.
Wolfram er wolframsur jernoxydul og manganoxydul. Skjævt rom
bisk. Krystallerne er søileformede. Søilen har foran en vinkel 101°
og kan på siden afsturnpes ved en fuldkommen Kl. efter skrå-fladepar
ret. H. 5—6. V. 7.3. Sort. F
. på tinleiestederne (se tinsten). Det
er den vigtigste erts for udvindiug af wolfram-metal.
Tungsten er wolframsur 80, kalk 19. Kvadratisk. Et høit oktaeder
med 129° i middelkanten forekommer gjerne forherskende. Mange Kl.
De bedste ligge gjerne efter basis, de andre efter 2 oktaedre. H. 4—5.
V. 6. Fedtglands, gjennemskinnende. Farve hvid sjeldnere gul og
brun. F
. sammen med wolfram.
Ved endelsen blomst betegner bergmanden forskjellige
metal-salte (især arseniksure), som ledsage de vedkommende
ertser, ligesom udblomstrende af dem i små krystal-grupper
som nåle, eller endog kun hårfine.
Arsenihblomst er dels arseniksyrling, dels (farmakolit)
vandholdig arseniksur kalk. Den første, arseniksyrlingen
hvid-arsenik, rottekrudt viser sig som ét hvidt mel eller
fine nåle i gamle gruberum på gedigen arsenik, arsenikkis
og speiskobolt. Yderst giftig. Smagen sødagtig.
Den anden, farmakolit, forekommer dels som små erter,
indvendig af trådig textur, i hårfine krystaller dels i no
get store krystaller af gipsens form. Hvid, udseende næsten
som klare eller hvide gipskrystaller. Sammen med kobolt
beslag på kobolt- og arsenik-førende gange.
Koboltblomst er arseniksurt3B, koboltoxyd 37 medvand 24. Skjævt
rombisk, som vivianit; men krystallerne kun nåleformede og udbredte i
strålige grupper. Ferskenblomsterrød. H. 2. V. 3. I jordagtig til
stand, og sædvanlig da blandet med den snehvide arsenikblomst (den
giftige arseniksyrling), kaldes den koboltbeslag. F. følger kodolt-ertser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
