Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
2den søile s, og en del andre former.
Man kan .sige, titanjern har krystalform
som jernglands, men udseende forresten
som magnetjern. KL efter den ret på
satte endeflade c samt 4= romboedret
P. 11. 5—6. V. 4.6—5.2. Jernsort.
Stregen sort eller brunligsort Un
dertiden med matfarvet hud. F. Ti
tanjern i korn er hyppige i vulkanske
bergarter, i Norge indsprengt i gabbro,
labradorsten. I noget større masser sammen med gul ser
pentin, Dybingkollen i snarum. På egne leiesteder i Norit,
Soggendals og Egersunds gruber.
Kromerts, Jcromjem er kromoxyd 50—60 med jernoxydul.
Regulær. Krystaller sjeldne og små. Oktaedret forekommer,
og kløvningerne føre til det samme. H. omkring 5. V. 5.
Sort, brunligsort. Stregen brun. Skriver brunt på porcellæn.
Glandsen ikke synderlig stærk, næsten fedtagtig. F. i Norge:
1) på gange, årer og striber i serpentin, Ferags-fjeldene ;
indsprengt i små mængder i dolomit og serpentin, Røros.
Mangan-ertser er sjeldne i Norge. Den udenlandske hovedfore
komst er på gange og nyrer i visse porfyrer og sandstene. De er sorte,
H. forskjellig. V. under 5. De vigtigste er:
Manganit, som er manganoxyd med vand, rombisk, jernsort, med
rødligbrun streg, stærk glands. H. 4. F
. indsprengt i granit, Sætre i
Hurum, i kvarts, Kjevig ved Kristiansand.
Pyrolusit eller brunsten, som er mangan-superoxyd, rombisk, i søile
formede krystaller, jernsort, dog lysere end manganit, af liden glands,
med grå streg, H. 2, affarvende!
Braunit er en hard mangan-erts. H. 6 -f-. Botnedalen i Telemar
ken, i granit.
Tinsten er tinoxyd med 78 tin. Kvadratisk. Foruden
ioo. 101. enkelte krystaller som fig. 100, er
tvillinger fig. 101 kjendelige på den
knæformede bøining i sammensæt
ningsfladen, hyppige. Kl. ufuldkom
ne. H. 6—7. V. 6—7. Ufuldkom
men metalglands, nærmende sig til
diamant- eller fedtglands. I ganske ren tilstand farveløs,
men sædvanlig farvet gul, brun, rødlig, sort. Stregen grå.
På små spring i krystallerne fremtræder harpixagtig glands
og farve. Tinsten lindes krystalliseret, kornig eller sjelden
trådig, hvilket sidste kaldes trætin, som er lysbrunt, lettere,
på grund af iblandet jernoxyd.
F. 1) på oprindeligt leiested i sværmende årer, der
gjennemsætte forskjellige bergslag, de såkaldte „tin-gange",
sammen med kvarts, wolfram, blende o. h\, eller indsprengt ien
eiendommelig granit, „tin-graniten", 2) på sekundært leiested:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
