- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
60

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48
serer rombisk lig arsenikkis fig. 103, men hyppigst i spydformede og
kamtakkede tvillingdannelser.
Arsenikkis består af jern 33, med arsenik 46 og svovl
103 19. Rombisk. Sædvanligste fonn er søilen M
med vinkel 111° og et lavt doma r med vinkel
kj undertiden tydelige. H. 5-6. V. 6.2 Farve
sølvhvid. Streg sort. F. dels indvoxet og i
udviklede krystaller, dels drøi; på falbånd, Skutterud, Mo
dum, Græslid i Tydalen, Ringeriget; på ertsgange, sjelden
på Kongsberg.
104. Kobolt-arsenikkis er kun en koboltholdig
(indtil 9 pCt.) afændring af arsenikkis og
har dennes udseende. F. på Skuteruds
falbånd.
Magnetkis, sammensatnæsten som svovl
kis, men i andre forhold, jern 56—60, svovl
43—38. Hexagonal. Kl. 4= endefladen, eller
i en retning, spor efter søilen. H. 3—4. V. 4.6. Farven
ligger imellem svovlkisens og brogetkobbererts. Ofte an
løbet. Streg grå. Undertiden holder magnetkis 2—3 pCt.
nikkel, og bliver derved en nikkelerts. Den er svagt mag
netisk. F
. 1) indsprengt i bergslag f. ex. i gabbro; 2) på
falbånd, Storvarts grube ved Røros, Mug-gruben, Trons
grube; 3) på ertsgange, således ved Kongsberg. Nikkelhol
dig magnetkis lindes i Espedalen, Tyristrand, Meinkjær i
Bamble, Sigdal.
Jennuld-elkis har man kaldt en lys broncefarvet ikke magnetisk kis,
som har Kl. £ det regulære oktaeder. Den indeholder svovl 36 jern
40 og nikkel 22. F
. sjelden, sammen med kobberkis mdvoxet i horn
blende, Espedalen. Den forvexles let med magnetkis.
Tesseralkis, hvid kobolt, ev arsenik 78 med kobolt 20 Kegulær.
Oktaeder i sammenssetning med terning, granatoeder og leucitoeder
sammenlign fig. 9. Tinhvid. H. 6. V. 6.7. Ofte sammenvoxet med
koboltglands, Skuterud. Tesseralkis upassende navn, da det er oktaedret,
ikke terningen (tessera) som overveier. Kl. efter terningen kun sjel
-105. 106, Koboltglands er kobolt 31 med
svovl 20 og arsenik 43. Regulær.
-\ \ mlKfk Sædvanligste former er pyritoédret
kIP" 11 alene fø e]ler * pammensætning
il med terningen 105, eller med okta
fj édretlo6. Terningens flader er ofte
-iV særdeles tvdeligt stribede 4= pyri
toédrets terningkantev. I former som 106 kan de blanke
oktaederflader o derveul kjendes. Kl, 4= terningen. H. 5-6.
V. 6. Farve rødlig sølvhvid. Streg grå, Glands stærk.
F
, på falbånd, Skuttenud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free