- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
69

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

grændser, halvøen Malakka og øen Banka er rige tin-lande. Kobber
og tin give tilsammen bronce. I bronce er 75 til 90 kobber. I klokke
metal er 20 til 25 tin.
Bly vindes især af blyglands. England (kulkalken), Nordamerika
(Winkonsin, silurisk kalk) er rige blylande. Bly er blødt, lader sig
harare til plader og strække til tråd. Bly anvendes til kar i fabriker,
til rør (som må have et overdrag af tin, hvis de ikke skulle være giftige),
til vandledning, videre med tilsats af arsenik til kugler og hagl, endvi
dere til mønje, blyhvidt o. s. v.
Zink vindes især af kisel-galmei. Denne erts forekommer sammen
med blænde ved blyglandsen i Englands, Frankriges, Belgiens, Schle
siens kulkalk, eller i England og Tydskland i den permiske kalksten.
kan også fremstilles af blænde. Zink anvendtes før kun til messing, nu
derimod meget, såsom til støbning, til plader, ved galvaniske batterier,
og som zinkhvidt, endelig som klorzink til bevaring af træ.
Nikkel vindes af ertser, især kobbernikkel o. fl. Vor fornemste
nikkelerts er nikkelholdig magnetkis. Kobber, nikkel og zink give til
sammen nysølv. Nikkel anvendes i den senere tid meget som nysølv,
der er seigere og hårdere end messing. Også packfong, kinasølv og
argentan er nysølv. Seiv til mynt har man begvndt at anvende slige
legeringer. Nysølv er 52—63 kobber, 20—31 zink,* 6—22 nikkel.
Kobolt blev før meget anvendt som smatte (oxydet smeltet sammen
med kvarts) til farvning af glas og porcellæn m. m. Senere har den
kunstige ultramarin fortrængt de blåkoboltfarver og forringet koboltens
pris. Koboltarsenikkis, tesseralkis og koboltglands var vore koboltertser.
Desuden jernglimmer til strøsand, blodsten til pudsning, med rød
kridt kan skrives. Magnetjern: håndstykker med stærk attraktorisk
egenskab har værd for fysikerne. Kromjern anvendes kun til fremstil
ling af farver, kromrødt, kromgult, kromgrønt. Forskjellige okkerarter
anvendes som simple malerfarver, således almindeligt brunrødt.
Svovlkis. Af den guldholdige vindes undertiden guldet; ellers lige
som spydkis til udvinding af svovl, til svovlsyre-fabrikerne, til jernvitriol;
videre som tilslag ved enkelte smeltninger. Blyglands. Til glasur på
pottevarer; pulveriseret til strøsand, til tændstikke-fabrikationen. Molyb
dænglands i kemien til fremstilling af molybdænsyre.
Til farver anvendes ofte metallerne, såsom: blyhvidt, zinkhvidt, ko
boltblåt, kromgult, - grønt - rødt, urangrønt. Okker-farver som okker
gult, brunrødt.
Brændbare legemer. Svovl til svovlsyre-fabrikation, til fremstilling af
rent svovl, der har anvendelse i krudt, til blegningsmiddel, tændstikker osv.
Bernsten til smykker, slebne eller dreiede sager, til røgelse, til fer
nis, i kemien tii fremstilling af bernstensyre.
Grafit til blyanter, til smeltedigler, maskinsmørelse, ovnsmørelse.
Stenolierne til belysning efter forudgået rensning. Asfalt som ma
terial for tagtækning, gulv- og gade-belæg, til tjære, fernis o. s. v.
I Almindelighed kan derhos mærkes, at smukke og veludviklede
krystaller har værdi som håndstykker til mineralsamlingerne, og at alle
mineraler med sjeldne syrer eller baser har værdi for kemikerne. Vær
dien retter sig efter størrelsen af krystallen, samraensætningen af mine
ralet og ikke mindst efter det forhåndenværende forråd i mineral
handelen.
Miueralers daimelse.
Et minerala fuldkomneste udviklings-trin er krystallen. Kan vi altså
ved kunst fremstille mineralet krystalliseret, så kan vi danne mineralet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free