- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
70

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58
Og af den fremgangsmåde, vi bruge for at fremstille mineralet, er det
tilladt at slutte til den måde, naturen har brugt. Dog må vi være
meget forsigtige i vor slutning, alle omstændigheder må nøie medtages
i overveielse; thi naturen havde ialfald et stort middel, som vi ikke har,
det er tid. Og dernæst er det åbenbart, at flere mineraler kan dannes
på ganske forskjellige måder. (Exempel: svovl kan udkrystallisere
efter smeltning. Kan udkrystallisere af opløsning i svovl-kulstof. Kan
afsætte sig som svovlmel af gasarterne svovlvandstof og svovlsyrling,
når de virke på hverandre).
Når der således er åbnet os en mulighed til at danne mineraler
da er denne vei dog indskrænket inden bestemte grændser. Thi vi kan
ikke danne stoffet. Vi kan blot sammenbringe stofferne, f. ex. svovl og
jem, eller fosforsyre og kalk i de bestemte forhold for svovljern, for
apatit; men mængden af svovl, af jern, af fosforsyre og kalk må være
os givet. De enkelte stoffer seiv er uforanderlige. Vi tror derfor nu
ikke længer med de gamle alkymister at det skulde være muligt at
gjøre guid af noget andet stof end guldet seiv, ligesom vi ikke kan
gjøre jern af andet stof end jernet seiv. Derimod er der ingen umulig
hed for, at vi jo skulde kunne gjøre diamant, ædelstene, almindelige
mineraler og ertser nemlig af de givne stoffer. Thi kan vi få kulstof
til at krystallisere, eller lerjord, da har vi diamant og korund. Kan
vi sammenbringe topasens bestanddele og få dem til at antage form, da
har vi topas. Og kan vi bringe kiselsyren eller kulsur kalk til at an
tage form, da har vi kvarts, kalkspat.
Der kan ikke være tvivl om, at de mineraler, som vi finde i forste
ningernes indre rum, må være indbragt i opløsning og dannede (ved
udkrystallisation under sædvanlige forholde) „på våd vei". Under af
snittet om forsteninger er nævnt en del mineraler, som dannes således,
enten ved udkrystallisation af opløsningerne seiv, eller ved vexelvirk
ning mellem en sådan og gasarter o. s. v. Ligeledes under mandelstene
er omtalt nogle og under mineralkilder zeoliternes dannelse. Sådanne
mineraler er kalkspat, kvarts, baryt, gips, blænde, blyglands den
amorfe kalcedon, flint, zeoliterne.
Men en del af de samme mineraler kan også dannes „på hed vei",
det er ved smeltninger, ved vexelvirkning mellem dampe og faste emner
i høi temperatur. Her skal nævnes:
Kvarts. Daubrée udsatte almindeligt glas for vands virkning i høi
temperatur og usædvanligt tryk, og erholdt derved kvarts i mikrosko
piske krystaller (af glassets kiselsyre).
Feldspat er fundet nogle gange i smelteovnes slakkeskorper, formo
dentlig dannet ved vexelvirkning mellem de indbårne silikatstene og
kullenes alkalier (feldspat fra Sangerhausen).
Augit er fundet i marsovn-slakker fra jernhytterne.
Apatit har man dannet ved smeltning af emnerntf med kjøkkensalt.
Ædelstene. Déville har dannet synlige og smukke safir, rubin,
zirkon.
Magnetjern forekommer krystalliseret ved visse hytte-smeltniager.
Jernglands dannes i vulkanernes spalter nær krateren, derved at
flygtigt klorjern omsætter sig med vanddamp til jernoxyd, som krystal
liserer. Dannes også undertiden ved smeltehytterne.
Blyglands såvelsom blænde findes (sublimeret) i huie krystaller ved
smeltehytterne. Vulkanerne danne blyglands ved at forflygtige klorbly,
som omsætter sig med svovlvandstofgas til svovlbly. Blænde på hg
nende vis. Man kan kunstigt eftergjøre begge. Blænde kan man også
få krystalliseret ved smeltning af emnerne.
Tinsten har man fremstillet ved at lade vanddamp indvirke på
klortin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free