Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Mineralers omdannelsc.
Mv.neral-forvandlinger (pseudomorfoser) er mineraler, hvor form og
indhold ikke svare til hverandre. De har et fremmed indhold ien
lånt elller falsk form. Når vi således ser vel bekjendte kalkspat-former:
romboeder, skalenoeder o. s. v., men det indre er kvarts, hornsten, rød
jernstem, brunsten eller svovlkis, når vi ser svovlkisens stribede terning
og pyritoeder, men indholdet er brunjernsten eller ortoklasens form,
men imdholdet er kaolin eller kvartsens usvigelige form, men ind
holdet er speksten: da er alt dette forvandlinger. De vidne om, at
forandring er foregået, som har byttet de oprindelige krystal-emner
med fremmede, og det så stille og småt, fnug for fnug, at de nye emner
ikke fik antaget sin egen selvstændige form, men blot byttet plads med
de gamle.
Bischof opstiller følgende almindelige billede for en pseudomorfose
ved fuldstændig fortrængning:
’ ’ « ’ v \ A betyder det oprindelige mineral, B det
A vædske / fortrængende mineral, opløst ien vædske.
B ) Har A større slægtskab til vædsken end B,
da vil vædsken føre A væk og lade B blive tilbage. Exempel: A være
kulsur kalk (kalkspat). B være kiselsyre og vædsken være kulsyreholdigt
vand: så fremkommer pseudomorfosen kvarts i kalkspat-form.
De, fleste pseudomorfoser er fra gangspalterne, navnlig ertsgange.
Hvor de fleste vande dryppe og rinde, der må også være hyppigst lei
lighed for omsætninger. De hyppigste forstenende emner (se under
forstendnger) finde vi også igjen mellem pseudomorfoserne.
De i stenlæren tilsyneladende undtagelser, forvandlingerne, er der
for ikke blot kuriosa, men er vink om kemiske forandringer, der må
have brugt tid. De indføre begrebet tid og forandring også i stenrigets
tilsyneladende urokkelige ro, og de lede os derfor fra sten-beskrivelsen
ind i fjeldlæren.
De kemiske enkelte stoffe (elementerne) sammensætte
mineralerne. Disse træde igjen sammen til at danne bergslag
(bergarter), og det er bergslag, som snart faste, snart løse
og tidt dækkede af vand, af is eller sne danne jordskorpen.
Idet vi altså fra stenlæren (mineralogien) begive os ind i
fjeldlæren (geologien), er det naturligt at kaste et blik på
Udbrcdelscn af de almindelige sloffc.
Man kjender for tiden over 750 vel grundede species i
mineralogien eller mer end 750 mineraler af forskjelligt
navn. Skulde alle disse mineraler kunne træde sammen på
forskjellig vis og danne bergslag, da vilde disses granskning
være endeløs. Således forholder det sig imidlertid ikke.
Der er kun få mineraler, som påtageligt og synligt sammen
sætte bergslag i det store. Disse er, foruden stensalt og
kullene:
Kvarts-, feldspat- og glimmerarter, klorit og talk, ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
