Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
som virkelig har fiydt ud smeltede, vise alle disse sammen
sætninger.
+å •-!< £ ss i, ajfcl C
au ’i» rai», fl ~" /-> i»
•g L C o &*& Sg Ph*
o.^^S8 ’C "KL rb æ a>
. 2 V -* © fe1 i™ *» «
-S ° bcS- rv. « o o -2.
.13 5 5 g . I» s"i>
fl *- -5 O fl «A
« £? S « Sg »<^
Kiselsyre 70—76 pCt. 60—70pCt. 50—54pCt. 40—48 pCt.
Lerjord ),, 17 __ \ on 1 16~ 13 ~ (15—16
Jernoxyderf 15" 17 J " i 8-16-113-20
SSL i 8- } 6-8 - } 2-5 - { 2-3 _
For den anden Masse er det vanskeligere at nævne be
stemte forhold. Sandsten er vistnok rig på kiselsyre (ved
kvarts-kornene) men den procentiske mængde kan være yderst
forskjellig. Ligeledes er kalksten vistnok rig på kulsur kalk
jord, men mængden kan vakle fra 30til90pCt, og desuagtet
er det kalksten. Ligeledes erlerskifer megetforskjelligartet.
Den har en væsentlig mængde kiselsur lerjord samt alkali,
men er stærkt vaklende, alt eftersom den er blandet med
andre baser.
I den tredie klasse møde vi lignende übestemthed. I
kvartsit og kvartsskifer samt i visse kvartsrige glimmerskifere
har vi vistnok sammensætninger som sandsten for os, deri
mod i andre kvartsfattige glimmerskifere og videre i horn
blendeskifere mangen gang sammensætninger som lerskifer.
De nyttige metaller optræde fortrinsvis påsæregne leie
steder, som føre snart det gedigne metal, snart ertsen. Men
foruden i større mængde på ertsleiestederne, forekommer
metaller vistnok også spredt i uendelig små dele omkring i
bergslagene, eller opløst i små mængder i kildevand, seiv i
havvandet.
Hine særegne leiesteder er: a) leier, såkaldte fløtser,
f. ex. stenkul, stensalt tildels, b) falbånd (se pag. 39) f. ex.
kise. c) Jclumper og såkaldte stokke f. ex. stensalt tildels,
visse jernertser. d) gange. Dette er den væsentlige Fore
komst for metallerne.
Gange kan man adskille i almindelige og mineralgange.
De bestå i spalteformige rum, som synes at sætte op fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
