- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
76

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forskjel mellem mineral og bergart: en bergart er en
bestemt sammenssetning af mineraler. Kvarts, feldspat og
glimmer er hver for sig et mineral. Men optrædende sam
men på en vis selskabelig måde danne de en bergart, granit.
På samme måde som snefhug førestiller mineralet, men den
evige sne bergslaget, ser man i kalkspat det enkelte mineral,
men i marmor et bergslag, dannet af uendelig mange ufuld
komment udviklede kalkspatkrystaller.
Ved et bergslags struktur forståes den eiendommelige
måde, på hvilken bestanddelene er blandede ,med hverandre,
enten med bensyn til form, størrelse eller beliggenhed, for
deling o. s. v. Disse strukturer er:
krystallinsk, når mineralerne optræde som fuldt eller
halvt udviklede krystaller, kjendelige hver for sig, med skarpe
omrids o. s. v. Kan øiet tydelig se de enkelte krystaller,
da er strukturen også tydelig krystallinsk; behøver man
seglas, da er den småkrystallinsk.
tæt, når intet sækskilt mineral fremtræder i massen for
übevæbnet øie, men man kun ser den tilsyneladende jævn,
fast og usammensat overalt.
Glasstruktur viser brud som glasmasse, jævn, ensartet
overalt, forskjellig fra den tætte struktur, således som et
stykke glas er forskjellig fra en almindelig sten.
klastisk struktur eller brudstykke-struktur. Her vise
bestanddelene sig ikke som fuldkomment eller halvt udvik
lede krystaller, men ligefrem som brudstykker, afrundede
eller skarpkantede.
De krystallinske strukturer kan man igjen dele i
komig. Krystallerne sy
nes at trykke hverandre
gjensidig rundt omkring, de
res størrelse kaldes ..kor
net"; er de store, da er
kornet grovt; er de små, da
er kornet fint eller småt.
Vil man have grændser for
disse udtryk, da kan man
sige finkornig, når bestand
delene synes som punkter,
men grovkornig og stor
kornig, når dehavetomme
og focls mål.
118.
skifrig. Bestanddelene er ordnede på sådan måde, at
tydelige smålag som skiver fremtæde i massen. Denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free