Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Ved plutonshe bergslag forståes de, som i almindelighed
antages dannede i et stort dyb, hvorfra de er frempressede,
altså fra hedendommens underverden eller Plutos hjem.
Nogle sætte porfyrerne i denne klasse, andre i den næst
følgende. De kaldes også ældre eruptive.
Ved vulkanske forståes de, som antages dannede ved de
for vore øine endnu virkende vulkanske kræfter, men ligele
des i dybet, fra hvilket de er udpressede, efter at have været
smeltede i de vulkanske esser. (Herfrå undtages naturligvis
tuftene, hvis materiale er vulkansk, men hvis dannelse fore
gik ved bundiældning). De kaldes også yngre eruptive.
Ved omdannede (metamorfiske) forståes sådane, som af
mange antages at være, fortrinsvis fremfor andre bergslag,
omdannede (metamorfoserede) i stor målestok efter deres
oprindelige afsætning.
Ved sedimentære forståes sådane, som er dannede ved
bundfælding i vand lag for lag. Ved sediment forståes nem
lig noget, der er afleiet ved at synke tilbunds. Og man
lægger gjerne også hertil uagtet deres undertiden forskjellige
dannelsesmåde kullene og jordslagene.
Med hensyn til rum-forhold og ydre udseende kan mær
kes, at i masse, uden lagdeling, optræde klasserne: de plu
tonske bergarter, porfyrerne, de vulkanske eruptive. De
samme bergarter kan også optræde i gange. Som ægte
strømme optræder især klassen de vulkanske eruptive berg
arter. Ikke i masse men i lag optræde derimod klasserne:
foruden ofte de vulkanske brudstykke-bergarter også de kry
stallinske skifere, de metamorfiske og de sedimentære berg
arter, og de samme kan i almindelighed ikke optræde som
gange.
Når vi skue bergarterne således som de ligge for os i
fjeld og dal, opdnge vi snart en væsentlig forskjellighed, som
berettiger os til at dele dem i 2 store grupper, nemlig de
lagede og de ulagede.
De lagede bergslag sees i lag, snart vandret udbredte,
snart heldende, snart igjen steilt stående. De ydre former
pleie at svare til lagenes stilling, det er: fjeldets overflade
hænger af den indre bygning. Et landskab, hvor fjeldgrun
den består af ganske vandrette eller kun lidet bølgende lag,
har gjerne oventil store og små fiader men mod dal-siderne
steile vægge. En sådan fjeldbygning er det man kalder
taffel-land, platå-land.
Exempler: sand- og lersletter i Romeriget. Sort lerskifer og blå
kvarts i nordre Aurdal og Slidre. Øst-Finmarkens sandsten og konglo
merat. Rød sandsten på rigsgrændsen i Bratfjeld, Faxefjeld. En stor
del af Østerdalens sparagmit- og konglomerat-ljelde. Også pyramidale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
