- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
82

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70
Porfyrerne ved Holsfjord, ved Holmestrand; men også granit, gab
bro og grønstene kan, ihvorvel sjeldnere, optræde på lignende vis,
således i Hallingskarven, Jotunfjeldene, Hemsedalsfjeldene.
Eruptive bergslag har undertiden sprækker og kløfter,
som dele dem i tilsyneladende regelmæssige stykker; dette
er dog ikke regelret vexlende lag af forskjellig natur, således
som ved de sedimentære fjeld, thi delingen har samme masse
på begge sider.
Dette er i korthed hovedforskjellen mellem lagede og
ulagecle bergslag. De førstes former sees i de store grupper:
sandstene, lerskifer, kalkstene. De sidstes derimod i granit,
porfyr, lava. De første han i almindelighed tillige indeholde
dyr- og plante-levninger, de sidste derimod, som ikke inde
holde sådane, kan tillige optræde i gangform.
Fra betragtningen over fjeldformernes mest iøinesprin
gende forskjelligheder ledes vi til spørgsmålet om dalenes
dannelse. Ved at betragte de rindende vandes såvelsom
bræernes store førsels-evne, overtales vi allerførst maske til
at antage alle dale fremkomne ved, at dels vand dels is har
gravet dem ud. Men dette bliver dog kun ensidig betragt
ning. Der er andre kræfter, som skjønt mere skjulte, dog i
høiere grad må have virket til daldannelsen, det er høide
forandringerne, hævningen af enkelte dele af jordskorpen
pludseligt ellor langsomt. Ved vulkanske udbrud ser vi endnu,
hvorledes stykker af jordskorpen hæves, og hvorledes den til
samme tid brister i forskjellige retninger. Og hele fjeldlæren
fra først til sidst siger os, at til alle tider har høideforan
dringer, og det meget store, fundet sted. Thi hvad der ved
koraller, fiske, skjæl og bølgeslagsmærker sees engang at
have ligget som havbund og havbred, finde vi ofte løftet til
at indtage plads i fjeldenes tinder.
Men det er åbenbart at en hævning af sainmenhængende
faste bergslag ikke kan ske, uden at mangen gang bristning
finder sted. En sådan bristning i det store vil give dal
væggen, revnens bund bliver dalbunden, som de rindende
vande da strax kan arbeide videre ud. En anden årsag
til daldannelsen er de bevægelser i det store, som har fore
gået i jordskorpen og hvorved vi ser, at hele lagrækker er
bragte ud afoprindelig stilling og sammentrængte i bøininger
på mindre rum. Vi kan således mindst adskille 3 slags:
1. dale, fremkomne ved bristning eller spalte-dale.
122.
af Norge.B dale, søer og !^’-^’^’’"\"’S ’
fjorde synes at være sande bpalte-aaie.
sprækker, hvor udbøining og indbøining på begge sider vilde passe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free