- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
86

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Syenit. Krystallinsk-kornig St. Be. er især 2 slags,
sjeldnere 3, nemlig 1 eller undertiden 2 feldspat, hornblende
og sjelden (samt lidet) kvarts. Hovedfarven er grå eller
rødlig. Tilstede indsprengt er ofte titanit, zirkon (i „zirkon
syenit"), elæolit, magnetjern. Feldspaten er især ortoklas.
F. 1) indsprengt i hele fjeld, i store masser; 2) i gange.
Exempler: Cli ved Laurvig. Fredriksværns klipper. Anvendt:
Søiler i universitetets forhal. Slottets sokkel. Polerede søiler i kre
ditbanken i Kristiania.
Gabbro. St. er krystallinsk-kornig, ofte også stribet.
Be. er 2 slags, nemlig en feldspat, som er labrador, og en
augit, som er diallag, hypersten eller almindelig augit. Ho
vedfarven er mørk. Hyppig tilstede indsprengt er derhos
hornblende, brune glimmerblade, titanjern, serpentin, kise.
Kornig gabbro og stribet gabbro findes ganske ligesom kor
nig granit og stribet granit.
Ændringer: labradorsten lys med overveiende labrador,
hyperit mørk med overveiende hypersten. Med navnet norit
betegnede Esmark senior forskjellige gabbro-slags. F. 1) i
hele fjeld og store masser; 2) i små grupper; 3) i gange.
Exempler: 1) Skagastølstinderne og overhovedet Jotunfjeldenes
tinder. Trons øverste kuppel. Dronningkollen ved Kongsberg. Lær
dalsfjord, Nærødalen. 2) Kristiansfjeld i Elverum. Sølvbergets knap i
Hadeland.
Grønsten, Krystallinsk
finkornig St. Be. er især 2
synlige slags, nemlig et lyst
mineral, feldspat (som neppe
nogensinde er ortoklas), og et
mørkere mineral, augit eller
hornblende. Hovedfarven er
grøn. Der gives forskjellige
grønstene, såsom diorit med
noget kvarts; diabas med au git
og feldspat; afanit kaldes en
tæt og mørk grønsten, Irvor
bestanddelene forsvinde for
øiet. Hyppig tilstede i diabas
130.
Porfyragtig grønsten. er kalkspat, pistazit, kise.
Struktur af grundmassen finkornig.
Ændringer: Grønstensporfyr med grunclmasse af kornig
grønsten, deri ligger større feldspatkrystaller. F. 1) i gange
gjennemskjærende sedimentære lag såvelsom eruptive masser;
2) i leier + lagene; 3) i små kuppér eller sjeldnere 4) i
hele fjeld og store masser.
Exempler: 1) Ch. fra Lysaker til Sandviken ved Kristiania. Slten
brud i Kristiania Omegn. Anvendt til de nye brostene i Kristiania. 2)
og 3) i sandstenfjeldene på rigsgrændseu, Drivfjeld, Bratfjeld, Fulufj.eld.
4) Grøndalens fjelde (sidedal til Hemsedal).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free