Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
derhos sees gierne magnetjern-punkter, små
slakke-korn, glas-dråber og sten-dråber, gas
dråber o. s. v. (Zirkel).
Perlesten er en mer eller mindre glas
agtig masse, sammensat af små kugler. Far
ven perlegrå, lavendelblå, brunlig. Glandsen
er som emalj. F
. Island og Ungarn. Slakker
ledsage alle lavaer. Perlesten, obsidian og
pimpstenledsage især visse trachyter. Pimp
stene udkastes løse og drive om som nævnt.
Begsten forekommer ligesom porfyr i masser
og i gange.
De vulkanske brudstykke-bergslag er især
tuffe og brekcier af høist foranderlig sammen
ssetning. Man deler dem bekvemt i 2 hoved
grupper efter det overveiende emne, om dette
skriver sig fra 1) tracliytiske eller fra 2) ba
saltiske bergslag. De trachytiske tuffe er
gjerne lyst farvede, de basaltiske derimod
mørke. En hyppig bestanddel i basaltiske
Iwi! Pala£omt> smikke er fundetkrystalliseret, brudmusligt,farve og
§S f°mirbrUn JPIX’ "treiP- gllL H- 4’ F- 25- Indeholder de almin
dehgst forekommende emnor kiselsyre, lerjord, jernoxyd, kalk, macmesia
S korn0" f°H d6n 6n, b6tydelig mængde Vand- F>ndes iÆr og
TmQ a c’. Sjelden l st^r,e masse som i troldkonugil i Seliadalen Å
Island Så mange basaltiske tuffe indeholder disse palagonitkorn
SS navi\et basaltiske tuffe med palagonit-tuffe Disse
If dfres edsagende brekcier forestille i de’vulkanske e|nesand
stenene og konglomeraterne i andre egne. De består af brudstvkker
enSi n°^,8r7efbTdne V6d e* askeagtigt bindemiddel II Z
!S °l^st
1!’0lede bgefrem som vulkanske asker og stenregn, eller under
Jamme. i°ldie krystaller> f» derved liglied med porfyrer J
sammen med de forskjellige vulkanske, smeltede masser eller lavaer
hnmw2fa iThe £Mfl}™ rn<™ kaldt gneis, glimmerskifer,
hornblendeslnfer klontskifer, talkskifer, kvartsskifer
Unets. St krystallinsk og kornigstribet samt tillige mer
eller mindre skifaig. Der er fornemlig 3 slags: 1. % grå
gneis, Be kvarta glimmer og noget feldspat. b) glimmer
gneis med overveiende glimmer, derhos kvarts og noget feld
spat 2) hornblende-gneis med overveiende hornblende, derhos
kvarts og noget feldspat. 3) øie-gneis adskiller sig fra lo*
2 kun ved knuder eller øine af feldspat (ortoklas) hvilk?
ligge i den stribo.de og skifrige masse.
Gneis er laget, forekommer fleresteds som hovedbergslag
i store strækmnger af det ældste fjeld i Skandinavien. Dof
vexler gneis så hyppig me d glimmerskifer, kartsskifer, horn?
blendeskifer, at det ikke kan siges at være gneisen alene
som sammensætter sådane grundfjeld-strækninger.
Dikroxt-gncis har man kaldt gneis med indvoxet dikroit
grafit-gneis med indstrøede grafitskjæl. ««ro»,
fra LSm\,l] X 2\-?Ved JVedestr^d- Ch. ved Arendal. Ch.
Ira i,iabro til As Ch. til Kongsberg. Ch. i Romsdal. 3) nord ved
Kongsvinger festning. Drivdalen ved drivstuen. Romsdal under hornet
Kjerulf: Stenriget. I. c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
