Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Glimmerskifer. St. krystallinsk og skifrig. Be. glimmer
og kvarts. Glimmeren kan være sort, brun, sølvglindsende,
og derefter får bergslaget hovedfarve. Glimmeren optræder
som blade eller skjæl, kvartsen som korn, i knoller, i tine
lag eller striber. Som ved alle krystallinsk-skitnge bergslag
må man adskille tværbruddet (hvor stribningen sees) fra
skive-bruddet (på hvilket ofte kun glimmer er at se). Hyp
pig iblandet er granat, talk og klorit, grant o. s. v. Glim
merskifer er laget og deltager i gamle lagede fjelds sam
menssetning. . . - , o*
Exempler: Næsodtangen ved Kristiania. Ch. i Nummedal. btore
distrikter i Nordland, omkring Røros.
Hornblendeskifer. St. krystallinsk og skifrig. Be. horn
blende, der oftest i nåleformede krystaller ligge i samme
plan som skifrigheden, samt kvartskorn, ofte også nogle
glimmerblade. Hvppigst tilstede er granat, magnetjern.
Kommer feldspat "til, da har man af hornblendeskifer en
hornblende-gneis, og at glimmerskifer en glimmer-gneis.
Hornblendeskifer er laget. F. i enkelte lag vexlende
med kvartsit, kvartsskifer, glimmerskifer o. s. v. sjeldnere
tindes hornblendeskifer næsten selvstændig i hele tjeld. M
strukturen krystallinsk-kornig, da har man en hornblende
sten (amfibolit) istedetfor en hornblendeskifer. Hornblendeste
nen synes at forekomme selvstændig i forskjellige gangmasser.
Exempler: Ved Arendal i grubetrakten. Ch. i Nummedal. Egnen
om Kongsberg. .... , , ~
Kloritskifer. St. krystallinsk skifrig. Be. klorit som
hovedmasse, derhos gjerne lidt kvarts i korn, glimmer og
talk i skjæl. Hyppig tilstede er magnetjern, granat, bitter
spat. Farven er uren løggrøn til sortegrøn. .
Talkskifer. St. samme. Be. bladig eller skjællet talk,
hvortil gjerne kommer kvarts. Farve lysgrøn, veg, sæbeagtig
at tøle på. Hyppigst tilstede er: bitterspat, strålsten. ±.
kloritskifer og talkskifer begge lagede - vexle med andre
lag i hele fjeldstrækninger, f. ex. i den trondhjeinske skiler
formation, Støren. Hvad man kalder vegsten (k æbersten,
grydesten) er dels ren kloritskifer, dels klorit med kalkspat
og talkspat, dels ren skjællet talk. Vegsten er laget.
b Exempler’: Vegsten. Brud i Seil, Våge, i det Trondhjemske.
Anvendt i koret af Trondhjems domkirke. i„.,ro+ol
Kvartsskifer står meget nær glimmerskifer. bt. kiystai
linsk skifrig. Be. kvarts og glimmer, den første i overyeiende
mængde, den sidste især kun på skiiernaderne. Kommer
feldspat til, da har man enten en glimmer-gneis eller en gra
gneis. Sorte, grå, brune kvartsskifer uden glimmer erktselskzer.
Kvartsskifer er laget og sammensætter dels alene, dels
med kvartsit, glimmerskifer, hornblendeskiter, store tjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
