Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
slam og hint som korn efter kalkens opløsning. af syre; ved
kul og bitumen, som meddele stenen mørk farve og ofte
tillige stinkende lugt, kjendelig under hammerslaget. I kalk
skjærer man med lethed med kniv, den bruser for den
mindste dråbe syre. V. 2.6—2.7.
Ændringer: a) komig kalksten. Den er ofte sukker
kornig som hvidt topsukker, forresten af alle farver, består
af kalkspat; men også andre mineraler findes ofte indvoxede
såsom hornblende (strålsten), glimmer, talk, grafit, augit o.
o. v. De allerfleste kornige kalkstene er tydelig lagede som
anden kalksten, optræder i alle formationer. V. 2.5—2.8.
Exempler: Barnekjern ved Vettakollen. Kummers-ø. Gjællebæk.
Grå marmor. Hop ved Bergen, hvid.
Herhen hører marmor. I teknisk henseende kaldes en
hver kalksten, om kornig eller tæt, marmor, når den kan
gives politur. Man kan adskille: 1) enkelt marmor, er hvidt,
sort, rødt, gult eller flammet, flekket, f. ex. sort grund med
gule årer (portor) o. s. v. 2) brekcie-marmor. Man adskiller
gjerne brekcia fra brokatello, den første med større, den
sidste med mindre stykker, omspredte i en grundmasse. 3)
sammensat marmor o: foruden kalkspat er klorit, talk, ser
pentin eller glimmer tilstede. Verde antico er en sådan
sammensat marmor, grøn med serpentin, derimod cipolin med
talk og klorit, hvid og grønstribet. 4) musling-marmor eller
lumachell er fuld af fossiler, egentlig efter navnet skal det
være muslinger eller skjæl. Pietra stellaria stjerne-sten,
indeholdende koraller, er ganske nærstående.
Anm. Al marmor ansåes engang, ligesom overhovedet alle
krystallinske bergslag, som hørende til sande urfjelde
o: peldrt end selve formationsrækken med fossiler.
Dette forholder sig ikke således. Man har marmor
af høist forskjellig alder.
b) oolit eller rognsten, med struktur som fiskerogn. Stør
relsen af kuglerne er indtil en ert. Ofte ligger et sandkorn
midt inde i kuglen. F. næsten i alle formationer, som inde
holde kalkstene, men navnlig i Jura. Er laget.
Exempler: enkelte kalklag i Asker.
c) tæt kalksten, er tæt, bruddet er finsplintrigt, jævnt
eller stormusligt. Farven grå, hvid, ved jern gulbrun, rød,
gråblå o. s. v. Ofte flammet, flekket. Optræder i alle for
mationer undtagen i grundfjeldet. En egen art er litograf
sten, en hvid, skifrig, tæt jurakalksten. Er laget.
Exempler: Ch. på Ringeriget nær Sundvolden, ved Næs.
d) jordagtig kalksten, er veg, mild, ofte skrivende, brud
det er jordagtigt, mat. Herhen hører kridt, som dels er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
