- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
99

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87
kul, tilsidst kulsyre og de uforbrændelige mineralske be
standdele, der danne asken. Forbrændes derimod træ ufuld
stændigt ved hindret luftdrag, da er produkterne først lysgas,
kulsyre, kuloxyd, trætjære, træ-eddike, kreosot, delvis for
brændt træ, tilsidst kuloxydgas og meget kul som rest.
Dannelsen af torv, bituminøst træ, brunkul, stenkul,
antracit toregik ved en sådan ufuldkommen forbrænding,
hvorved alle eller en del af de flygtige bestanddele afdestil
leres. Hvor planterester begroves under et clække af jord
og sten, hindredes luftens frie adgang. Forkullingen kunde
da ikke foregå ligetil som ved livlig forbrænding, men em
nerne måtte forbruge sit eget 0. Størstedelen af 0 gik væk
med noget H som vanddamp, en anden del maske sammen
med C som kul-surstof-forbindelser. Men resten er det vi
har tilbage i kullet. Jo mere H der blev tilbage, desto ly
sere brændende og mere flamme- og gasgivende er kullene,
og jo mere Oder blev tilbage, desto mere varmegivende er de.
Forholdsvis sammensætning i 100 dele, efter frådrag af
aske og de forsvindende mængder kvælstof og svovl:
a SP» .s^
CtJ rO C/3 rø CQ
Antracit har stærk glands, gråligsort og sort, musligt
brud, H. over 2, F. 1.2—1.8. Smudser ikke mellem ftngrene,
brænder næsten uden røg og flamme, er vanskelig at tænde,
og tændes ikke i enkelte stykker. Mineralske dele (aske)
hyppigst omkring 3 eller 4 pCt.
Almindelig stenkul. Herhen hører almindelige gaskul,
dampskibskul og husholdningskul. Stenkul har oftest stærk
glands, er sort, smudser, er sprød, har små-musligt brud.
H. 2, V. 1.2—1.3. Brænder med stærk røg og flamme, da
den indeholder olie- og gas-dannende emner. Når disse
emner er afdrevne ved forbrændingen, bliver koke tilbage,
som har forskjelligt udseende hos de forskjellige kul, alt
eftersom disse udvide sig og båge sammen, sintre sammen
uden udvidelse, eller smulre til stykker. Deraf benævnel
serne bagekul, sinterkul, sandkul. Andre navne er indført
efter kullets udseende, glandskul har stærk glasglands, begkul
har begglands, sodkul er matte med jordagtigt brud. Skiver
1 •*
5 es _
i g» g» & I g
kulstof . . . 94.2 87 83 86-75 83 75 65-60 59 50
vandstof . 3 5 5 6-5 11 5 5-5 5.8 6
surstof . . . 2.8 8 12 8-20 6 20 30-35 35.2 44

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free