- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
100

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88
af disse sidste forskjellige slags forekomme sammen i kul
stykket.
Stenkul har forskjelligt værd, alt efter brugen. Man
bør derfor kjende hvormange procent koke de give, hvor
meget af de flygtige bestanddele, hvonneget aske, videre
svovlmængden (0.5—1.5 pCt.). Når igjen koken afdrives,
bliver asken tilbage, som består af kiselsyre, lerjord, jern
oxyd, kalk, magnesia, alkali. Askemængden er i mange
almindelige stenkul ikke større end hvad der kunde have
tilhørt planterne, hvoraf stenkullet er den forkullede rest.
Askemængden hyppigst 2—5 procent.
Jet kaldes et stenkul, sort, stærkglindsende, med nius
ligt brud, mindre sprødt end sædvanligt stenkul og derfor
brugt til små udskårne slebne sager.
Kannelkul, sort- gråligsort, med glindsende streg og flad
musligt brud, smudser ikke, mat, ikke så sprødt som almin
delig stenkul. V. 1.2. Brænder som et lys. Askemængden
forskjellig fra 0.5 til 3, 9 og 13 procent.
Forholdsvis mængde i 100 dele:
i alm. gaskul alm. kannel boghead
af koke 70 63 32
af flygtige bestanddele . . 30 37 68
Boghead er et slags brun kannnelkul, mat brun, med gul
streg, bruddet er skivet og fladmusligt. Brænder stærkest
lysende af alle kul, som et lys.
Såvel kannel som boghead efterlader langt betydeligere
procent aske end hvad der kunde have tilhørt planterne,
(boghead indtil 20 procent). Asken efter boghead er hvid,
kiselsur lerjord. Muligt, at sådan kul er en forvitret granit
jord, med indtrængte fede olie-emner.
Brunkul. Antracit og stenkul forholde sig anderledes
ved opvarmning med kalilud end brunkul og torv. Af de
første udtrækker kaliluden fast intet, med de sidste bliver
kaliluden stærk brunfarvet. Herved kan de altså skilles.
Brunkul kan deles i begkul, jordagtig brunkul og lignit.
Begkul er sort, fedtglindsende eller mat, med musligt
brud. Pulveret er brunt. V. 1.2. Jordagtig brunkul er brun,
med glindsende streg, jordagtigt brud. V. 1.3.
Lignit eller bituminøst træ, på Island surturbrand, er
brun, gulbrun eller næsten sort, viser tydeligt træ-textur.
r. i.is.
Bladkul, papirkul, har man kaldt en infusoriejord, ind
trængt med oliedannende emner, den er tyndskifrig bøielig,
af læderagtigt udseende.
Brunkul-lagene (fløtserne) består af jordagtig brunkul med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free