- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
101

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89
stykker og stammer af lignit og på bunden ofte bladkul.
Askemængden er yderst forskjellig 2—5—10 procent.
Torv er oftest ganske ufuldkomment forkullet, og sam
menhobet af synlige plantedele. Dog kan den i dybet være
fastere og mere kullignende. Begtorv ligner fast Begkul,
plantedelene kan neppe sees, glindsende streg. Almindelig
løst sammensat torv kan nævnes efter de væxter, som har
givet hovedmassen dertil. Torv kan indsuge vand indtil 2
gange sin egen vægt. Papirtorv tynd som papir. Slamtorv
er flydende, men efter tørring fast.
Alle slags kul forekomme lagvis i formationerne, antracit
og stenkul i stenkul-periodens lag, men også i lias, jura
o. fl. st., brunkul i tertiære lag, torven som nutidens dannelse.
Massen for stenkullene var en hel planteverden af hur
tig væxt med stor bladfylde. Den voxede og sank, knæk
kedes og begroves i sumpstrækninger på de steder, hvor
kullene nu findes. Som bevis beråber man sig på de mange
skjønne plantelevninger fra stenkullag samt på de opretstå
ende stammer, som man en og anden gang har fundet med
rødder siddende i lerlaget under kullet. Massen for brun
kullene var især stammer og kvist af forverdenens koniferer
og andre dikotyledone træslags, som ophobedes i bugt og
sump og overskylledes med slam. Også i brunkullagene har
man noglesteds fundet opretstående stammer med rødder.
De samme grunde anføres altså for disse kullags oprindelse.
Materialet for torven er især sumpplanter, græsarter, lyng
og mosser, som trives på sumpige steder, hvor vand ikke
tinder tilstrækkeligt afløb, og opdynges, tildels derved, at de
nedre dele dø bort, medens de øvre voxe. Når torv opvædes,
kan man løsne og samle plantetrævlerne for sig og indtørke den
brune flydende masse til et kullignende emne. Dette giver
vink om de forskjellige kulslags i kulleierne. Torv efterlader
ofte mere aske end der kan have tilhørt planterne seiv
hgesom også ofte brunkul. Ved at ligge i vand kan torven
hgesom brunkul have samlet mineralske dele i sin masse.
Sådane i jord og stenlag nedlagte plantestoffers destil
lation foregår endnu tilligemed andre kvælstoffrie, organiske
emners og skaffer os stenolierne. (Se pag. 53).
De løse bergslag eller jordslagene er 4hovedslags: sand,
ler, kalkholdige, kulholdige.
Sand består af løst sammenhobede, kantede og afrun
dede korn af kvarts, feldspat og andre mineraler. Udtrykket
sand bruges egentlig ganske i almindelighed om masser af
løs og kormg sammenssetning. Nøiere betegnet bliver ud
trykket først ved det ord, som sættes foran, således: kvarts
sand, kalk-sand, skjæl-sand, vulkansk sand. Jern-sand er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free