- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
102

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90
sammengytrede korn merl jern-okker. Titanjern-, magnetjern
sand har overveiende småkorn af disse mineraler.
Grus eller aur er grovt sand blandet med fint sand eller
ler, samt derhos pakket med sten o. s. v.
Ler kan deles i fedt og magert.
Fedt ler, uden sandkorn, danner en deig med vand, viser
under neglen en glat glindsende streg, brister ved tørring
til kantede stykker: a) Jcaolin, porcelænjord er hvid, mager
at føle på. b) valkjord er smudsig, grøn, brun, fed at føle
på, danner med vand en deigagtig masse, som dog ikke kan
formes, indsuger med begjærlighed fedt og olier, og af vand
en mængde, som udgjør meget over dens egen vægt.
Kaolin synes at kunne opstå afgranit og porfyr, nemlig
af deres feldspat (navnlig ortoklas) dels ved simpel forvitring,
navnlig ved at angribes af dryppeude kulsyreholdige vande,
dels ved indvirkning af vanddampe. Af ortoklas udludes
derved kiselsurt kali og den vandholdige 15, kiselsure 40,
lerjord 44 bliver tilbage som kaolin. Navnet kaolin er for
vansket af det kinesiske kauling, o: høi ryg, navnet på et
af dens findeste ler, et landskab i Kina.
(Valkjord) fullers jord forekommer som et skivet ler i
jura-formationen i England. Den smulrer hurtigt og lydløst
i vand. Anden valkjord siges at opstå af gabbro på samme
vei som kaolin af granit. Den er høist vaklende i sammen
ssetning, især vandholdig 12—24, kiselsur 63—53, lerjord
23-10.
Til „fede" lerslags, som ikke altid er plastiske (o: uden videre
kunne formes med vand) kan også regnes:
Bul (de gamles bolus, og når den var renset, forarbeidet og forsy
net med stempel terra sigMata) kaldes visse fine lerslags, som er
stærkt jernholdige og som troedes at have visse lægende egenskaber.
De findes især i nyrer og sprækker siddende i basalter, mandelstene
o. s. v. Farven brun, gul, rød, hvid, grå.
Kinesisk jordmel, et slags porcellænjord, som har ord for at være
spiselig og nærende (!). Man har deri fundet foruden porcellænj ordens
sædvanlige bestanddele 9 magnesia og kvælstof. Også på Java,
i Bengalen, i Vestafrika, Bolivia siges visse jernholdige boluser at ædes
med tro på at være middel mod feber.
c) almindeligt ler hænger stærkt ved tungen (a og b
svagt), indsuger vand med begjærlighed, forskjellig farvet.
Særegne ændringer heraf er: pibe-ler, lyst, fuldkommen pla
stisk, pottemager-ler, lyst og mørkt med 46—66 kiselsyre,
18—38 lerjord; brændes rødt såfremt jernoxyd (I—B pCt.)
er iblandet. At en substants „hænger ved tungen" kommer
af dens egenskab at indsuge vand.
Magert ler, blandet med sand, som kan udskilles ved
slemning, også gjerne med mere jernoxydhydrat end fedt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free