- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
103

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91
ler. Sandet kan føles mellem fingrene eller ialfald mellem
tænderne. Magert ler brister ikke ved tørring, men smulrer
eller skiver sig op. a) sandigt ler, sand-ler, med 40—45
pCt. sand. b) Lehm indeholder, antages der, foruden tyde
ligt kjendelige sandkorn også en egen kemisk blanding af
kisel med ler: 30-50 pCt. ler, 16—24 særdeles tint sand, 7
til 10 pCt. jernrust og derhos 15—30 pCt. tydelig kjende
ligt sand.
Om såkaldet infusorie-jord se anden del.
Polerskifer ser ud som lys mergel, bar lerlugt, skummer
ikke for syre, hænger ved tungen. Flere slags består bevis
ligen af kiselskaller af diatomaceer.
Tripel er gul, mager, med 90 pCt. kiselsyre.
Kalkholdige Jordslag:
Af disse er mergel den vigtigste. Den ægte mergel er
en blanding af ler eller lehm med mindst 12—14 pCt. kulsur
kalk (eller talk), derhos er blandingen gjerne forurenet med
grovere sand og med jernrust. Farven er forskjellig. Med
betydeligere indhold af jern bliver mergelen gul, grøn, rødlig.
Med megen kalk uden jern derimod hvid, grå. Ofte vexle
disse farver i særdeles tynde lag eller skiver. Kjendemær
ker: hele massen bruser jævnt og vedholdende for syre;
smulrer ved at ligge udsat for luften til småklumpet jord;
indsuger let vand (ligesom ler), men giver fulig leret) igjen
let slip på våndet.
Kulholdige jordslag:
Herhen kunde regnes humus-skorpen, flere sorter marsk
o. s. v. Humusskorpen har 20—30 pCt. humus, resten er
mineralske dele, efter hvilke man kan adskille sandig, ler
holdig, kalkholdig humusskorpe. Humus kaldes den sorte
eller mørkbrune pulvermasse, som bliver tilbage ved plante
og dyr-emners forrådnelse.
Marsken i Slesvig dannes ved vestkysten på steder,
hvor øer, sandbanker og revler bryde bølgeslaget. Høivandet
bringer lerfyldt vand, sandsynligvis ved at arbeide i brun
kulformationen, som danner bunden, og i den korte tid, det
bliver stående, afsættes et tyndt lerlag, som igjen bortskylles.
Marsken voxer altså ganske langsomt. Hvor høivandet endnu
oyerskyller dens lave strækninger, kaldes de watten. Den
sidste høining af dette jordsmon sker sandsynligvis ved plan
ternes rødder, der flette sig ind og skaffe muld, idet de dør
ud. Når marsken er moden, inddiges den. Små marsk-øer,
som ikke kan inddiges uden for store omkostninger, kaldes
håttiger. Den ældre jordbund i modsætning til marsken, som
er overordentlig frugtbar, kaldes geest. (Forchhammer).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free