- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
113

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101
som atter bringer det underjordiske vand op, synes mineralkilderne og
vulkanerne at være, hvilke stadigt igjen bringe en uhyre masse vand
og vanddamp op til overfladen.
Hvad en ellers übetydelig fjeldbæk kan føre med sig,
når den svulmer op i flomtider, sees langs bratte dalvægge
som Norges. Den lægger en hel masse af aur, sand og sten
op efter sig, sædvanligst i form af en halv kegle, der hvor
den styrter ned fra fjeldvæggen. Lagningens vinkel kan her
gå til 30 og 40°, ja seiv nogle grader mere, hvis materialet
er skarpt og grovt.
Sådane dannelser har ofte en stadig væxt og kan benyttes som
tidsmålere. Elven Tiniére har opbygget, der hvor den udmunder ved
Villeneuve i Genfersøen, en lav kegle af grus og sand, i form af en
vifte, med 900 fods radius, 100° åbning og et overflade-fald af 4°.
Et jernbane-anlæg har nu gjennemskåret keglen, lodret mod dens axe,
i 1000 fods længde og indtil 32 fods dybde. Morlot, som har givet
V A 147.
Snit gjennem grus-keglen ved Tiniére. B R
hosstaende gjennemsmt, oplyser os om, at man i det indvendige af
keglen ved denne leilighed fandt 3 gamle muldholdige lag over hver
andre; hyert af dem var engang overfladen. Keglen voxede langsomt
og gradvis ved tilførsel fra elven, som løb i axelinien A. Ført i 1710
blev nemlig elven inddiget og lagt til siden ved V. Linien C C betyder
keglens sidste gamle overflade før inddigningen 1710. Morlot opgiør
nu her pa følgende måde en tidsregning:
a o Donx sidste overflade optræder under inddigningen med et muldlag’
at 2—6 tommers tykkelse. Det øverste af hine 3 ældre overflader op
træder ved R R med 4—6 tommers tykkelse, og indeholdt teglsten
stykker og en mynt fra romernes tid. Det andet 88, 6 tomme? tykt,
matte ved nogle lignende fund antages at mærke bronce-alderen. Den
tredie, 6—7 tommer, indeholdt foruden plumpe potteskår (ved a) os
nogle kul samt dyre-ben (ved d), der var levninger efter måltider, også
(ved bl et menneske-skelet, hvis hovedskal rundt, lidet or tykt havde
den mongolske grundform. Dette lag antages at mærke sten-alderen,
bb. Keglens volum voxer som kuberne af radius. Dybderne af hine
l*gL B?Fr?Å fod /or RR’ 10 for BB> 19 for S S altså ikke i direkte
torhold til tiden, der forløb mellem dem. Morlot kommer efter en vel
overveiet beregnmg til det resultat (antaget at laget fra romertiden er
lb arhundredei- gammelt), at broncetidens er 38 (20 før Kristus) os
?eTnnn » en % «-hundreder gammelt - eller for at bruge runde tal
3—4000 ars ælde for 88, 5—7000 for S S
Floderne eie endnu stadigere og mægtigere bære-evne.
finere dele som sand og slam kan føres videre strax, me
dens de sværere stykker kun væltes på bunden. De fleste
bergslags egenvægt ligger mellem 2 og 3, når vand = 1.
De tabe i vand ofte halvdelen af sin vægt, og der skal ringe
kratt til for at bevæge seiv større stykker. Derved at brud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free