- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
114

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102
stykkerne bestandig væltes og rulle om hverandre, gnides
de og tabe sine skarpe kanter. Således fremkomnier rulle
stenen. Den er aldrig speilglat eller stribet som de under
isbræerne fremskubbede stene, men mat og dens form,
kuglerund, ægformig o. s. v., hænger af det oprmdehge styk
kes tilfældige form. Undertiden høres, når man dukker i
flodgrunde, denraslende lyd af stenene, som rulle på bunden.
I Rhinens øvre løb siges rullestene som et barnehoved ikke
at være sjeldenheder, ved Køln er allerede nævestore sjeldne,
i Holland fører floden mest sand og slam. Stenen slides på
veien. Man kan indse, hvor længe oghvor vidt de svævende
fine dele føres omkring seiv i havet, når man hører, at en
stor flaske med rhinvand, tåget til en analyse, måtte stå i
4 måneder før våndet havde klarnet fuldkomment.
Dråben, som falder, huler en sten, så lyder det gamle
ordsprog. Således ser vi stenhelder hules under tagdryppet.
Og med den vældigere kraft kommer en påtageligere lorm.
Under fossestupet dannes hine store i berget nedgående hui,
som man på grund af deres fonn har kaldt jettegryder. De
går dels ret ned, dels skrat, dels kan man træffe næsten hg
gende. Indvendigt er de glatte, undertiden tydeligt nflede.
På bunden af dem ligge ofte runde stene, som har virket
til at male gryden større, idet de hvirvledes omkring af den
nedstyrtende vandstrøm. Da slige gryder findes ofte på
elvenes vei og også på steder, hvor gammelt bækkeleie kan
spores, er det utvivlsomt, at de skyldes vandets kraft.
Steder, hvor man ser dem i elveleiet, er f. ex. Gulfossen s for
Trondhjem liggende gryder kan sees ved voldsommefjeldbække i
148.
3 jettegryder ved Gulltorp (H. v. Post).
Opdal. Men jettegry
der findes også rundt
om i Skandinavien på
steder, hvor man ikke
skal kunne påvise no
get bækkeleie. Det er
sandsynligt, at disse
og det er de fleste
jettegryder dannedes i
istiden. Man har gjort
opmærksompå(v.Post)
at de findes ligesom
hængendekunmed den
ene halvdel af grydc
formen på brat fjeld
væg, hvor man ikke
har leilighed til at tro,
at noget af fj eldet
senere er ibrsvundet.
Den anden halvdel har
daliggct i isens masse
seiv. Ligeledes har v.
Post påvist, at frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free