- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
118

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106
151. eller 2) idet den samme
é dyne flyttes, når vinden feier
« -^-r""~\g \ -—-—v bort ved a & og lægger
2 3 igjen ved b c, indtil dynen
Sandklit som flyttes. er flyttet til 2, til 3 o. s. v.
På denne måde kan dynerne rykke ind imod og begrave
dyrket jord og landsbyer paa kysten eller som i Sahara oaser
med deres livet betingende kilde. Man har exempel på, at
de bevæges fra 60 til 150 fod i et år, sædvanlig dog kun 3
til 6 fod. På Sylt og List ved den slesvigske vestkyst er
sandklitter af 100 fods høide. Man kan ved plantning af
passende græsarter give klitterne fæste og nogenlunde styre
„sandflugtens" gang i den mindstubeleilige retning. (Andresen).
Fint sand, støv, vulkanske asker bæres derhos langveis
af vinden og falder som farvet støvregn ned på fremmed
grund. Eødt støv fra den afrikanske kyst har man seet
falde ned med regn som såkaldet „blodregnu på skibe i
Atlanterhavet. Sådant støv kan være fuldt af mikroskopiske
organismer.
Betragtningen af de ødelæggende virkninger fører os
ind mod opbyggende. Før er alt nævnt fjeldbækkenes.
Hvad havet river væk på et sted af kysten lægger det
undertiden op på et andet. Ved lave kyster foran en og
anden bugt skubber bølgeslaget strandsten og sand op til
en liden ryg eller banke, som kommer til at ligge snart
langs med kysten, snart tversover bugten. Dette sker i
havstokken. Reiser vinden derhos sandet til en dyne, så
bliver denne bygning til en hystvold. Indenfor en sådan
kystvold dannes da ofte sump eller lagune med eller uden
forbindelse med havet. Våndet i lagunen bliver brakt, og
således kommer havdyr og ferskvandsdyr til at leve og
begraves side om side. Man ser dette forhold af alle karter
over lave kystegne. Kystvolden giver ved floders udløb hjælp
til dannelse af delta.
Det grus, de rullestene og det slam, som store floder
føre med sig, dømmer flodleiet op og gjør det høiere. Po
bygger sig således en rende, som man udbedrer med flid,
for at sikre det omliggende landskab mod oversvømmelse.
Flodleiet seiv kommer således til at hæve sig. Po løber
på *en dels naturlig, dels kunstig dæmning, og staden Ferrara
ligger lavere end flodleiet.
Sådane opdæmmede leier må tid efter anden gjennem
brydes, floden graver sig da et nyt, idet den styrter ned i
det dybere land ved siden. Således opstår den så hyppige
gaffel-deling, som vi ser på alle karter ved store floders

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free