Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
146,000 engl. kubikfod fast emne som svævende slam. Dette skedte
linder sædvanlige omstændigheder; i flomtider er mængden af slammet
indtil 100 gange større.
Det uklare flodvand glider, som lettere end søvandet,
med sit materiale henover dette. Man tinder i lang afstand
fra flodmundingen endnu et lag uklart og ferskt flodvand.
Og i en afstand af 50 mile fra Amazonflodens munding finder
man endnu vand af egenvægten 1.020 over det dybere liav
vand med 1.026.
Det delta, som findes ved mundingen af Pø, er afgrændset
som så mange deltaer med en kystvold. Ved Venedig er
et stykke af kystvolden bekjendt under navnet Lido. Den
danner en naturlig havnedæmning. Flere floder såsom Brenta,
Adige deltage her med Po i at fylde rummet indenfor kyst
volden. Brenta er forlængst afledet ved kanal for at den
ikke skulde fylde op om søstaden Venedig. Længer syd var
Adria og Ravenna i oldtiden søstæder, nu ligge de langt
inde i landet. Po har forlængst nået udenfor kystvolden.
Po deltaets ende rykkede frem 25 meter årligt mellem 1200
og 1600, og 70 meter årligt mellem 1600 og 1800.
Ved en æstuarie forståes en havbugt ved udløbet af en
større flod, hvor intet delta kan tinde sted, fordi en beskyt
tende kystvold mangler, og hvor således alt, som floden fører
ned, går lige i havet. Bugtens form kan ofte understøtte
førselen under fjæren. Flodbølgen fra havet opstuver nemlig,
indesluttet i en stedse snævrere bugt, det ferske vand og
trænger dettilbage. Det slikker da altløstliggende med sig,
og deretter, når fjæren begynder, strømmer vaudet med ri
vende kraft igjen ud og bærer de svævende dele med.
Også i flodernes eget løb sees sporene af disse gjenop
byggende virkninger. De søer, som i fjeldegne ligge i vas
dragets vei, er Mare-Jcummer for dragets vande. De flyde
muddrede og grå ind i søen, og går klare ud af den. Således
er Rhonen skidden ved indløbet i Genfersø, men går skjøn
og blå ud igjen. Og således er det også med Rhinen i
Bodensø. I søen seiv kommer våndet til hvile, de svævende
dele får tid til at synke, og den opfyldes lidt efter lidt.
Øiem er en klarekum for Glommen, Otta vand for Otta.
Foruden ved at optage det faste materiale, virke sådane
søer også ved at optage det overflødige vand i flomtider.
Floder, der ikke gjannemløbe en række af søer, vise derfor
gjerne foruden opdæmninger og deltadannelser også oversvøm
melser, alt i høi grad.
Fremdeles mellem disse mekaniske virkninger må vi
betragte tagning. Man har fundet, at den vinkel, hvorunder
sand og slam nedlægges, alt efter omstændighederne kan nå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
