- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
123

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111
grændse. Nordenskiøld udregner stigningen ved Stockholm til l A fod
\oI-& e Å e \\ J?? r Z e ble 7 de » 1839 indhugne mærker efterseet i
1360. Middeltallet for 11 af de pålideligste iagttagelsessteder mellem
Moss og Kristiansund giver 1 fod i et Irhundrede. Da Skandinavien
har hgget under hav indtil 500—600 fods høide lige ved slutningen a f
den næstforegående geologiske tid (istiden), så er det et simpelt regne
Æf forudsat at stigningen var uaf brudt og jævn altid at regne
ud tiden fra istidens slutning til nu. Men denne forudsætnino- er ikke
alene usikker, men endog i henseende til beregningen ganske falsk.
Bevægelsen er hverken jævn over hele den iagttagne
stræknmg; heller ikke er det en selvfølge, at den gjennem
tidenhar været jævn bestandig; thi den kunde også have
loregaet i visse tidsrum, medens der var forholdsvis hvile i
andre. Derom synes såvel skjælbanker som dalenes terras
ser i Norge, begge i flere trin, at vidne. Thi ved det trin
hvor havet står stille i lang tid, sættes slige blivende mærker!
Men flyttes trinet ideligt, om end kun langsomt, må også
mærket ideligt flyttes, og i dette tilfælde skulde vi ikke se
bestemte trin. I det sydlige Norge har vi muslingbanker i
flere bestemte høider under hverandre, nemlig høiere i flere
trin omkring 520, 450 og 350, lavere liggende omkring 150
og oO lod over havet. Dette vidner om bevægelse i rvk oe:
derpa hvile. J b
Grønlands vestkyst mellem Igalikko og Disko Bugt 69°
og 60° n. br, har sunket i de sidste 400 år. Gamle bvg
ninger og før kjendte øer er nu ikke længer over vand
Også i det stille ocean må ifølge teorien for koral-øernes
dannelse synkning af bunden finde sted og have fundet sted
i stort mål.
virke^d læ^ealtså jordskorpens bevægelighed til nutidens
Tilsidst kommer vi til isens virkninger. Idet vand frvser
(krystalliserer) og antager form af is, udøves en stærk spræn
gende kraft. Små rifter kan clerved udvides, og stolte field
tinder efterhånden synke sammen i ruiner.
Land-isens virkninger er af alle de påtageligste. Vi
kunde have opnævnt bræ-is (jøkel-is, gletscher-is) og eviq
sne (fon) mellem bergslagene. De har alle forhold fælleds
med dem, visse strukturer, en bestemt udbredelse o. s. v.
Evig sne er en løs sammenhobning af korn og krystal
lel’ eller undertiden snekorn sammenkittede med ismasse
Den er laget ifølge dannelsen. Henimod høsten er snefonnen
f«h S/ti? V( f "r™ af ,. alt set5 et StØV ° s smuds ’ som i år ets
løb kom til at ligge efter den tærede sne. Ved hiæln af
denne smuds-stribe kan man skjelne snelagene fra hvert år
der, hvor man i store revner får se et snit, af farven. Smith
har i en sadan revne tællet 16 lag på Snehættas fon. Ned-
\

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free