- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
125

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

113
tåge sit udspring. I alperne bliver sneen liggende som kor
net høifjelcls-sne (firn) indtil en høide på omkring 7boo fod.
Her smelter den og går under dertil gunstige sted-forholde
over til is. Dens forekomst er altså fra en vis høide og
derfrå nedad.
Efter Sexe er snegrændsen på den sydlige og østlige rand af Fol
gefon i Bergens stift 3900 til 3400 fod. Buers-bræen i øst steg (1860)
ned til 1445, og Bondhus-bræen i vest til 1019 fod. Suphelle-bræen i
Fjærland ligger 159 fod over havet med sin laveste rand. Men denne
bræ hænger ikke umiddelbart sammen med Stor-bræen. Den er skilt
fra denne ved en 2—3000 fod høi styrtning, og forsynes ved nedstyrt
ning fra denne. Bøiums-bræens laveste rand sammesteds er 407 fod
over havet. Ved bunden af Jøkelfjorden, en arm af Kvænangfjorden i
Vest-Finmarken går isbræ lige ud i havet.
Bevægelsen. Man strides maske endnu om, hvorfor bevæ
gelsen sker. Den er der, det er vist. Is-bræen kommer
derved ned til en høide, hvor sommervarmen sætter den
grændse ved afsmeltning. Istedetfor det afsmeltede glide
uatiadelig nye lsdele til. Kun hvis høifjeldssneen oventil
ikke stadigt fornyes, vil is-bræen tilsidst forsvinde.
Den bærende og flyttende (transporterende) evne. Alle
klippestykker, store og små, som falde på is-bræens ryg, må
bæres med og ophobes foian dens ende. Dette materiale
danner de overfladiske moræner (jøkelgjærder). Man kan
adskille en ende-moræne fra side-morænerne. Ligeledes er
ved sammensatte bræer også ofte en eller flere midt-moræner
(langs efter) tilstede. Det er let at indse, hvorledes en
sidebræs ende moræne kan blive den forbiglidende btørre
bræs side moræne, samt hvorledes 2 sammenstødencte brærs
inderste side-moræner kan blive den samledes bræs midt
moræne. Men også under is-bræen og presset mod dens
sider slæbes materiale med fra fjeldgrunden, og dette danner
de dybtliggende eller bund-moræner. Disse er de mægtigste
og består af stort og småt materiale, blokke, stenstykker,
grus og sand eller slam alt ien eneste presset masse:
„bund-morænen". Is-bræen slæber altså dels på sin ryg,
dels under sig fremmed materiale med og lægger det elter
sig der, hvor den standser. Får afsmeltningen overtag over
tilglidningen af nye isdele, da vil is-bræens ende rykke til
bage, og morænerne vil blive liggende som mærke.
Sexe iagttog morænen ved Bondhus-bræen, som skyver sig ned
gjennem et trangtfjeldskar i retning mod nv. og nedenfor dette udbreder
sig som en vilte. Fn vold af grus og sten la opefter den sydvestre
rand, en lignende mindre vold på den nordøstre side, medens loran
bræens nedre ende lå sand- og grushauge. Justedalsbræerne har trukket
sig tilbage og etterladt vidtstrakte moræner. Disse beståi af sand,
større og mindre stene.
Skuringen af underlaget. Foruden ved at flytte klippe
blokke og grus virker også is-bræen ved at skure med de i
Kjerulf: Sienriget. g

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free