- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
130

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118
stalagmitmasser mærke en lang tid. Men tiltager drypningen
i hurtighed, da vil våndet også hurtigt løbe af den glatte
kegle; der vil finde liden tilvæxt sted. Og tiltager den endnu
mere i hurtighed, da vil keglen seiv udhules fra toppen af.
Hvor vigtig anvendelsen af disse simple love bliver for
tydningen af sådane hulers øvrige indhold, indsees af det
følgende (se under den efter-tertiære periode).
Feldspat er et særdeles udbredt mineral. Kulsyreholdigt
vand angriber også feldspat, virker opløsende på dens alka
lier, dens kalk og jern. Og når våndet har optaget kulsurt
alkali, er det også skikket til at opløse en liden del kiselsyre.
På den forvitrede dagflade af granit, syenit, porfyr teg
ner sig derfor feldspaten ofte med blegere farve. Den er
angrebet og har leveret dele af sit indhold til vanddråben,
som listede forbi i den fine ridse.
Man deler kilderne i kolde og varme. Ægte varm eller
en terme er enhver kilde, hvis temperatur til enhver tid
overstiger jordbundens middeltemperatur, der hvor den ud
springer. Den opløsende evne, som allerede koldt kildevand
eier, øges betydeligt med varmegraden. Større og større
varme får kildevandet ved på sin vei at synke dybere og
dybere ned i jordskorpen.
Dernæst deler man kilderne i almindelige og mineral
kilderne. Ved de sidske forståes sådane, som er fortrinsvis
rige på opløste bestanddele, og som da også fortrinsvis eier
visse lægende egenskaber. Stærke mineralkilder er gjerne
tillige varme og kommer fra et stort dyb. Efter de bestand
dele, som overveier eller på anden måde udhæver sig i
sammensætningen, deler man kilderne i 1) surbrønde med fri
kulsyre; 2) alkaliske surbrønde, som tillige føre alkalier; 3)
stålvande eller jemvande med kulsurt jernoxydul. Alle disse
3 slags falde igjen tildels sammen, da de kan indeholde alt
dette tilsammen; 4) bittervande med svovlsur magnesia, svovl
surt natron; 5) svovlvande med svovlvandstof og svovllevre
o. s. v.
Kildernes afsætninger. Hvor opløsningsmiddelet fordun
ster, må kilden afsætte sit fremmede indhold. De alminde
lige afsætninger af kilder er især 3 slags:
1) Okkerlag, ofte i betydelig mængde, og såvel af kolde
som af varme vande. Det opløste kulsure jernoxydul oxy
derer sig under afsætningen til oxydhydrat eller okker. Seiv
de jernrigeste kilder indeholder kun en übetydelig mængde
jern i forhold til vandmængden. Først gjennem lang tid kan
derfor betydelige okkerlag afsættes. Og de øvrige metaller,
som man i den nyere tid har påvist her, er igjen tilstede
som brøkdele i forhold til jernet. I okkerlag har man fundet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free