- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
131

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119
foruden jern især kobber, arsenik, bly, tin, antimon o. fl.
Disse metaller er ligesom jernet utvivlsomme udludnings
produkter af bergslag og mineraler, som har ligget i van
denes underjordiske vei.
2) Kalk og gips. Fra kalklag kommer vanddråben kalk
holdig ud, således som drypstenene i kalkhulerne vidne, og
fra gipslagene kommer den gipsholdig ud. Men de største
afsætninger af kalk fovekommer kun ved varme kilder, og er
bekjendt under navn af kalksinter, travertin.
Travertin-dannelsen ved San Vignone, San Filippo o. fl. st. i Italien.
Her udspringe af Apenninernes kafkstene og skifere varme kilder, som
indenolder en stor del kulsur kalk opløst ved siden af gips og svovlsur
magnesia. I tidens løb har de afsat en mængde af sin kulsure kalk til
en fast sten, travertin, som ved San Filippo danner et lidet berg af
250 fods høide over en grundflade af omtrent £ engl. mil. Afsæt
ningen foregår så raskt, at man i 4 måneder>{har et lag af 1 tommes
Travertin ved Tivoli, nær Rom
tvkkelse Fig. 160 viser Travertinberget (IV.), hvorpå Tivoli er bygget.
?er vulkansk tuf, Ker kalkstene i Apenninranden. Tilvenstre udbreder
"g stærkeste af disse kilder, Spn,
en mængde svovlsure og ku sure, salte
magnesia, kali, jern, foruden betydelig mængde kogsalt. Jempeiaturen
er nwet høi + 73 6° C. Den kaster våndet op 40-60 gange i minutet
noSXå høit Sprudelenafsætter en fast sten, der dels har en strahg
struktur, dels er r?gnsten eller „ertesten« og som kS?
aragtmit (pag. 39). Nedslaget er så ngt, at man i kort tid kan fa kun
Sg?fossiler ved’ at lægge ting som for exempel blomsterbuketter i
vandets vei. De omhylles med „sprudelstenen.
3) Kiselsinter og halvopal På samme vis afsætter andre
kilder kisel i forskjellige dannelser. De arbeide med opløste
kulsure alkalier og med høi temperatur i vulkanske egne.
Der hvor en sådan kilde træder ud i dagen, omgiver den sin
munding med en skorpe og bygger sig således efterhånden
et rør op. På Island findes alle slags af disse kilder. De
har bvgget sig rør og kummer, nogle af dem er springende
enten bestandigt som Skribla, eller i afdelte mellemrum som
Geiser-kilderne, eller de hvile og dampe som de gamle laug.
Man kan sige: det i selve stenmassen dryppende vand
og med det kilderne virker synligt især på kemisk måde,
raedens flodvandet virker synligt især på mekanisk. Men
flodvandet bærer også opløste emner med sig. .Liter at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free