- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
133

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121
Når havvand indkoges, bliver salt tilbage. Havvandets
sammensætmng er derfor lærerig for os også med blikket
mod stensaltets dannelse.
Stensalt-massen ved Stassfurt.
T tertiære lag: med b brunkul, derunder muslingkalk K, broget
sandsten S, gips G, mergel m, kalisalte KS og stensalt SS. Længden
af snittet er omtrent 2i geogr. mile.
Stensalt forekommer især i den permiske formation,
videre i Trias, således i de saltrige lande Raden og Wur
temberg og ved Stassfurt i Preussen samt i tertiære lag,
således ved det berømte saltbergværk Wieliczka. Stensaltets
er kjøkkensalt, dernæst indeholder det seiv
også små mængder af klor-magnesium, bittersalt og gips.
Videre ledsages stensalt-masserne på leiestederne af betvde
lige gipslag. Nu er jo dette altsammen havvandets vigtigste
bestanddele. Det ligger altså ganske nær at tænke sig
stensaltnedlagene fremkomne ved en fordunstning af havvand.
Når vi afdampe havvand, vil saltet samle sig mer og mer,
indtil ikke alle emnerne længer kan holde sigopløst. Først
vil da gipsen udskilles, langt senere kjøkkensaltet, medens
klor-magnesium vil holde sig længst opløst.
Herpå errunder sig den såkaldte „gradering" i saltværkerne. Den
har otte været anvendt såvel hvor man vinder saltet af dybtliggende
opborede bider fra salt-nedlagene, som hvor man vinder saltet simpelt
af havvandet Den består den, at saltvandet pumpes op for at ledes
gjennem render, hvorfra det drypper langsomt over limer, tillavede af
passende kvist Under drypningen må en del af
emnerne udskilles under vandets fordunstning, og 162-
salt-mængden forstærkes alt i det tilovers-blivende,
som opsamles til indkogning. Det, som afsætter ÆfijØSå
sig på (torne) kvisterne, kaldes tome-sten. Her Bk
et billede af en g-jennemskåret torne-sten. Kvisten Kk
omhylles lidt efter lidt tykkere med lag afgrålig-
hvid sten Gipsen må udskilles, idet en del af |r
dens opløsningsmiddel fordamper. Med den må WT
også kulsur kalk og iernoxyd udskilles, idet den \lj
overflødige kulsyre bortviger. Dannelsen foreeir
voxende indenfra kvisten udåd altså ganske i loroe-sten.
modsat retning af dannelsen i mandelstenenes blærerum (se nas 78)
med hvilken den forresten har lighed. ( Pg’ ’’
Når 37 pCt. af våndet afJampes. vil allerede gips ud
skilles, hvonmod 93 pCt. skal til, inden kjøkkensaltet udskilles.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free