Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Vi kan forstå deraf, hvorfor gipsnedlagene må være så bety
delige ved saltforekomster, der har denne opnndelse. Vi
kan også hente vink frn nogle af nutidens have. Saltmæng
den er usædvanlig i Middelhavet og det røde hav, fordi de
tabe mere vand ved fordunstuing end de vinde ved tilløb.
Stærk overiiadisk strøm i stræderne, som forbinde disse have
med oceanet, må derfor til for at jævne deres overflade med
oceanets. Men skulde sammenhængen ophæves, da matte
tilsidst en mættet opløsning opstå, og derefter kilde salt
fældes på bunden. I den Store Saltsø i Nordamenka har vi
maske et sådant exempel. Denne indeholder en næsten ren
kogsalt-opløsning, haoraf endnu intet er nedslået. Dens
omgivelser har været under hav i den tertiære tid.
Om vi kan påvise denne dannelsesmåde for mange salt
nedlag, følger ikke deraf, at den gjælder for alle. Man har
nemlig -også påvist, at saltforekomster skyldes vulkanske
Havet indeholder altså især kjøkkensalt, så bittersalte
og dernæst gips i forhold som 21 :4 : 1. Flodvand denmod
indeholder især kulsur kalk, dernæst gips. magnesia (og
de øvrige bestanddele i forsvindende mængder) i forholdet
8 5-1-09 Da floderne uafladelig føre kalk til havet, skulde
vi vente også at finde en væsentligkalkmængde i havvandet.
Dette er ikke tilfældet. Havvandet indeholder i forhold til
sine øvrige bestanddele kun en forsvindende mængde kalk,
kun omtrent 1 del kulsur kalk i 10,1000 dele vand. Heller
ikke kan vi tænke os, at kalken bundfældes ligefrem og sa
ledes forsvinder af havvandet. Thi man kan afdampe hele
17 pCt. afhavvandudenat det bliver uklart, og endnu meget
mere, indtil U dele, inden den frie kulsyre, som nolder
kalken opløst, fordunster, og kalken altså må bundfældes
(Bischof). Mængden af opsuget luft og kulsyre stiger også
i havet med dybet, og havvandets evne til seiv at opløse
kalksten i dybet måtte tages med i betragtmngen. Og dog
er der kun TI7W kalk i havvandet, medens det kunde; op
løse rTrW Der må en anden kraft til for at udfælde kalken.
Processer, som indledes ved dyr- og plante-hvets hjælp,
«killer kalken ud og renser havet. Talrige bløddyr afsætte
kulsur kalk dels til et ydre, dels til et indre kalkskelet.
Også søplanter deltage i denne udfældningsproces. Vi føres
således fra de rent kemiske virkninger til de, der foregå ved
dyr- og plante-livet.
Dyr- og plante-livets virksomhed.
Såvel det levende og seiv virkende liv, som de: døde og
opløsningen hjemfaldne spiller en stor rolle i fjeldlssren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
