- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
135

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123
Om det levende Up gjælder det, at de lavest stående
dyrformer udrette det største arbeide. Bløddyr, stråledyr,
rizopoder, svampe og diatomaceer virke til storartede kalk
og kisel-udfældninger.
Vi så før, at en stor mængde kalk og forholdsvis en
mindre mængde kiselsyre uafladelig udføres i havet, uden at
de dog komme ind i havvandets sammenssetning. Kalken
udfældes ved bløddyr, stråledyr og rizopoder, kiselsyren ved
svampe og diatomaceer. Disse stoffe anvendes snart til en
ydre beklædning, skallet hos bløddyrene, snart til et indre
skelet som kalk-stokken hos stråledyrene.
Kalkens udfældniny. Det er rimeligt, at denne foregår
ved hjælp af den i havvandet tilstedeværende svovlsure kalk.
Hine lavere dyrformer udsvede under livsprocessen kulsur
ammoniak, og dette omsætter sig til fast kulsur kalk samt
svovlsur ammoniak i opløsning. Svovlsyren må da igjen ved
andre omsætninger binde sig til en ny mængde kalk af den
gjennem iioderne tilførte kulsure kalk. Og således kan disse
dannelser fortsættes i evigt kredsløb. (Forchhammer). Stør
steparten af de i formationerne forekommende kalkstene inde
holder havs-levninger og er dannede på denne måde. Kridt
består for en stor del af mikroskopiske kalkskaller af rizo
poder. Kridt er støvagtig kornet.
Såfremt man ta-
ger lidt kridtstøv på
en knivspids, udrører
det forsigtigt i nogle
dråber vand og brin
ger det under mikro
skopet, får man un
dertiden disse former
at se. Maslinglifdksten,
koralkalksten og enkri
nitkalksten indoholder Kalkskaller i kri rit, x 300. Ehrenberg.
ofte utallige synlige rester. Nær kysterne og på lidet dyb
kan bølgerne virke på sådane rester, slide dem itu til et
kalkslam eller blande dem med lerslam. Således dannes
almindehge kalksten. Men i det dybe ocean er rizopode
rester det eneste og væsentlige materiale.
I anledning af telegraf-liniens undersøgelse opdagedes, at det nord
atlantiske havs bund er dækket med kalkmudder, hvori man har fundet
85 pCt. af disse kalkskaller især af slægten globigerina. Under den
svenske expedition til Spitsbergen optoges ligeledes prøver fra meget
store dyb 6000 til 8000 fod. Bunden fandtes bestående af en fin, fed,
brunlig eller gra masse, rig på skaller af diatomaceer og rizopoder.
Koral-øer og koral-rev findes i stor mængde i det stille
ocean, ved Floridas kyst, i Vest- og Ostindien o. s. v. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free