- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
147

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135
stykkevis og efterhånden. Flere af kjæderne hænge ved lagstilling i
halvkredsform sammen, og mindre kraterkegler findes imellem dem.
I mange beskrivelser over større vnlkanske udbrud kan
følgende fire hovedperioder adskilles: 1) jordskjælvet, sora
går forud. 2) lava-udbrud af en side-åbning. Ved Vesu\
er det regel, at lavamassen bliver desto større, jo lavere nede
på bergets side den åbning ligger, som hver gang leverer
lavaen. 3) røg og aske stødes ud af den store krater. 4)
skadelige gas-arter opstige af grunden rundt omkring vulka
nen. Dette er de vulkanske kræfters fire hovedperioder.
Jordskjælv ansees for virkningen af de indesperrede
gaser, der virke med høit tryk. De er også i almindelighed
forbundne med bristninger i jordskorpen på et eller andet
sted, med oprivning af gabende spalter, hvoraf gasarter un
dertiden flammende slår frem, med pludselige høideforan
dringer, som undertiden forbliver efter dem. Jordskjælvet
virker i almindelighed som en stødende bevægelse. Jord
skorpen går i bølgegang, og man kan påvise store rystelses
kredse omkring et centrum, hvor bevægelsen var maximum.
Men også en dreiende bevægelse er påvist. Dernæst virker
stødet voldsomst ved overfladen, og forplantes ikke lige let
af al slags berg.
Jordskjælvet i 1828, der føltes i Belgien og Rhinlandene, havde sit
midtpunkt omkring Luttich og føltes i de derværende dybe stenkuls
gruber, hvorimod det henimod udkanten af rystelseskredsen kun føltes i
dagen. Således føltes det ikke i de dybe stenkulsgruber ved Aachen, ikke i
jerngruberne i Eifel, brunkulgruberne ved Bonn, stenkulgruberne ved
Essen og Bockum; men overalt på disse steder føltes det i dagen.
Det frygtelige Jordskjælv, som Iste november 1755 ødelagde Lissa
bon, og som såtte en havbølge på 40—60 fods høide ind mod Portugals
kyst, havde sit midtpunkt nær Lissabon. Thi på Madeira føltes det som
kommende fra nord, på Antillerne og i den mexikanske bugt som fra
no. I England derimod føltes det stærkest på sydkysten. Ødelæggelsen
af Lissabon medtog 5 minuter.
Jordskjælvet i Rhinegnene 29 juli 1846 havde sit midtpunkt ved
St. Goar, og r-ystelseskredsens halvmål var 35 geografiske mile.’ Den
gik mod v. til Belgien, mod n. til Miinster, mod ø. til Koburg og mod
s. til Freiburg i Baden. Nogle stykker mangle i kredsen på grund af
forholde i jordskorpens bygning. Således prellede stødet af mod de*t
franske Jura og mod schwabiske Rauhe-Alp.
Hurtigheden, hvormed jordbølgen forplantedes, var i 1755 noget
over geografisk mil i minutet, og i 1846 S-ffe mil i minutet.
Betydelige forandringer i havspeilet tinder ofte sted ved jordskjælv.
Man mærker en stigen og en falden, slag i slag, og af ødelæggende
virkning. Hvor nemlig rystelsen udgår fra en del af havbunden i nær
heden af land, opstår 2 bølgekredse, en i den faste jordskorpe, en i
våndet. Det første system iler forud, og det andet når først kysten,
efter at det første har gået over den. Derfor bemærkes ved sådane
store jordskjælv først en „tilbagegang af havet", idet nemlig jorden
bølger op, og havet altså synes at vige. Skibe i havnen kommer plud
selig til at ligge på grund. Så atter kommer senere en indtrængende
uhyre bølge: „havet stiger atter."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free