- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
148

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136
Den havbølge, som 1755 stormede mod Portugal med 60 og 40 fods
høide, var endnu, da den kom til Kornwall, 10—8 fod høi, og 18 fod
ved Madeira.
Den skandinaviske halvø er ikke fremmed for jordskjælv. Et af de
senest indtrufne havde, såvidt man kunde dømme af de indsamlede
underretninger, sit centrum etsteds ude i havet v. for Kristiansund og
nv. for Molde. Det udbredte sig derfrå natten til 9 marts 1866 med en
hastighed af omtrent ge°gr- mil i minuttet mod nord til Bodø og
Skelefteå, mod øst til Søderhamn, mod so. til Fet ved Øiern, mod syd
til Langesund, mod sv. til Bergen mod vest til Shetland.
Den anden og tredie periode i et regelret vulkansk ud
brud giver smeltede stenmasser lava (om disses sammensset
ning se pag. 79) og stenregn eller askeregn, som er den til
støv opslidte lava. Den på landjorden faldende støv kalder
man gjerne ligetil aske, de under havet engang faldte deri
mod tuffe, hvilket navn man også bruger overhovedet om
laget bergslag af vulkanske emner fra først af. (Se om tuf
fenes sammensætning pag. 81).
Man antog før, at vulkanerne bygge sig seiv større, dels
ved ophobning af slakker, fremvæltede lavaer, udstrøede
asker, dels ved virkelig hævning nedenfra, hvilken hævning
bringer hine oprindelig lagvis over hverandre lagte materi
alier under en høiere vinkel. Dog synes man atter at have
forladt hin sidste mening. De vulkanske kegler seiv er ram
lende og skrøbelige bygninger, men de opstives dels som
ved skjold af udgydte lavastrømme, dels ved de mange
spalter, som gjennemskjære keglen, idet den flydende masse
trykker på indenfra og nedenfra, bringer keglen til at briste
og fylder spalterne med flydende stenmasse til ]&\a,-gange
(pag. 79 og 81).
Ved hævning fra dybet, mente man før, skulde mange
ensomt liggende trachytkegler være fremkomne. Man ad
skiller ved sådane selve keglen af trachyt fra en omgivende
kreds- eller halvkredsformig vold af tuffe, lavaer, basalter.
S.om et exempel på en hævningskrater blev anseet den før
omtalte Rokkamonfina i Apenninernes kalkstene og skifere.
I midten hæver sig en trachytkegle, 3200 fod høit, men på
siderne sees rundt omkring en 2000 fod høi kredsrand af
leucitlavaer og brekcier i bænke, der helde 18° udadtil fra
midtpunktet. Det hele danner således et krater, men med
en trachytkegle i midten. På den ene side af keglen har en
liden virkelig lavastrøm brudt ud. Men man har bragt i
tvivl, om hævningskratere virkeligt findes. Man ansa en tid
Santorin i det græske hav for exempel på en hævnings
vulkan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free