- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
150

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138
historie hører vi om sådane strømme. Ved Vesuv er slam
udbrurlene kun tilsyneladende, kommer ei fra krateren, hel
ler ikke fra side-spalter. Men af vulkanen udstødes vand
damp i uhyre mængde, denne fortættes og danner tykke
skyer af høi elektrisk spænding omkring berget. Under
korte men stride regngkyl og tordenbrag styrter da våndet
ned i strømme, og kan rive alle støvagtige bestanddele med
sig til en flod af dynd.
Ved vulkanerne i Andes derimod er det anderledes. Da
udbrud her finder sted ofte efter mellemrum af en 50 år,
samler sneen sig på de kneisende vulkaners tinder. Denne
sne smelter flere dage i forveien før udbruddet og meget
pludseligt, sandsynligvis ved påvirkning af fremvældende
gasarter. Det nedstyrtende vand river alt med sig. I andre
tilfælde har snevand samlet sig ved langsomt inddryp i vul
kanens indre hulerum. Når jordskjælvene åbner disse, styrter
det indsluttede vand, hvori undertiden små fiske af slægten
pimelodes, ud, og skyller trachyt- og pimpsten-støv samt
småsten med sig.
Mellem de stene, som udslynges af Vesuv, mærkes snart to for
skjellige slag: 1) sådane, som består af almindelige vulkanske eniner og
vise mineraler, der også er hyppige i lavaer. Hid hører de vulkanske
bomber, stykker af smeltet lavamasse som udslynges, komme i dreiende
bevægelse under farten og få forskjellig form. Nogle størkne alt før
faldet og er kuglerunde, andre er endnu bløde i faldet og trykkes flade
som en skive eller en pære, andre får form som en ten. 2) af anden
natur er de gamle udkast-stene, som ligge på Sommas sider. Dette er
blokke, som vise en hel mængde ellers "ikke imellem lavaerne hyppige
mineraler. De forholde sig som fremmede stene. Man kan dele dem
således: a) dolomit og kalksten, b) forskjellige silikat-stene (J. Moth).
Snart vise disse gamle udkast-stene nemlig mest kornig kalkspat (mar
mor) eller dolomit, snart forskjellige andre mineraler med en skorpe
af kalk. Man kjender sanitlin (pag. 23), biotit (pag. 25), hornblende,
augit, olivin, granat, vesuvian, skajjolit og mange flere mineraler fra
disse blokke. Da Vesuvs grundvold må antages at være Apenninkjæ
dernes kalksten, er det rimeligt at antage, at blokkene havde hjem i
bergets indvold, hvor Apenninkalksten i lang tid har været udsat for
hede og for dampe, videre at kalkstenen derved krystalliserede, og at
silikaterne dannedes, forsåvidt de fornødne emner var tilstede.
Disse mineraler hører ifølge dannelsesmåden til de såkaldte kon
taktmineraler, eller de dannes på grændsen (kontakten) mellem to for
skjellige bergartmasser. Langt udenfor de nuværende vulkaners virke
kreds findes de samme mineraler ved de ældre eruptive bergarters
grændser, således også i Norge ved granit- og syenit-grændserne mod
siluriske kalkstene. Det er derfor ikke urimeligt at slutte, at den samme
dannelsesmåde også har ligget som grund for disse kontakt-mineraler.
Den fjerde periode endelig har vi i de vulkanske efter
virknivger. Da den vulkanske kraft er en så almindeligt
virkende på jordoverfladen, og da eftervirkningerne spiller
gjennem århundreder og årtusinder, bliver det, de udrette,
tilsidst af grovslagent mål. Den vulkanske eftervirkning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free