Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
en kilde kunne udtræde; hvis ingen er tilstede, går det un
derjordiske vand tabt for overfladen, med mindre der bores
ved A. Våndet vil stige efter lovene i sammenhængende
(kommunicerende) rør. Ifølge disse simple love har man
endog skaffet vand ude i havet, som i Venedig, hvor der er
boret dybt ned (i lighed med fig. 181) på 3 vandførende lag,
der stikke op vestenfor på fastlandet eller som i det øst
lige Sahara, hvor et stort vandførende lag er tilstede (i lighed
med fig. 182), og som man kun har at åbne for at få en
kilde og med den snart en oase i ørkenen.
Den artesiske kilde træder ud med den varme, som
våndet har fået på sin underjordiske vei, og ei altså lige
frem vidne om dybets temperatur. De bestanddele, som den
fører opløst med sig, har vandene tåget fra bergslagene på
den samme vei.
Det samme er tilfældet med de egentlig såkaldte mineral
kilder, hvis høiere temperatur skriver sig fra endnu større
dyb, og som derfor også fører frem en stærkere mængde af
opløste bestanddele. Nu har man fundet, at hine varme
mineralkilder ikke er regelløst fordelte. De optræde i ræk
ker, som følge ældre eller yngre brudlinier* i jordskorpen,
ofte også ligetil på de eruptive bergslags grændser. Mineral
kilderne kan derfor ansees som vulkanske eftervirkninger;
thi de er i alle henseender knyttede nærmest til disse
ved bestanddele og ved beliggenhed. Men ved videre at
udforske de forskjellige trin i den tusindårige vulkanske
eftervirkning, dannelser og omdannelser, den opløsende og
afsættende evne og sammenholde dette med ertsgangenes
indhold, beliggenhed, gradvise fyldning med mineraler og
ertser kommer man til den slutning, at også disse (erts
gangene) må forklares i lighed med de vulkanske eftervirk
ninger. Efter store udbrud med masser fra dybet i ældre
tider virkede dampe, gaser og flygtige forbindelser gjennem
spalter og fyldte dem med mineraler og ertser. Sådane
spalter er ertsgangene.
Kun et exempel: zeoliterne, denne gruppe af smukke og kjendelige
mineraler, optræde meget ofte på ertsgange; de er også særdeles hyp
pige i bergslag, der kan fremvise mandelstene, således i basalternes,
porfyrernes, lavaernes og tuffenes blærerum. Når vi altså oplyses om,
at de samme zeoliter også kan dannes af mineralkildeme, da kan der
med sammenholdes hvad vi ser af ertsgangenes (pag. 62) og mandel
stenenes (pag. 78) struktur, og det bliver klart, at der er en dannel
sesmåde mer eller mindre fælleds for dem.alle, nemlig vulkanske efter
virkninger.
Mineralkildeme ved Plombiéres i Frankrige ligger i en dal mellem
Vogeserne, som er bygget af broget sandsten ovenpå granit som grund
lag. Kildernes temperatur er -f- 70° C. Romerne havde her i gamle
tider udført arbeider for at lette de varme kilders løb, navnlig opført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
