Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
2. Hid hører fodsporet eller faret. Man kjender faret efter en kjæm
pemæssig padde i sandsten fra Trias, faret efter kjæmpefugle o. s. v, ja
krebsdyr, som kravlede på søbunden Stenkjerner er især hyppige af
skjæl (brachiopoderne og konchifererne). Skallerne seiv er forsvundne,
men den indvendige huling med de tilsvarende muskelindtryk o. s. v.
er endnu opbevaret. Også af kuvunger se fig. 230).
3. Således haves igelkot med deres oprindelige kalkskal fvldt ind
vendigt med kridt eller med flint. Hyppig er også sådan fossil tilstand
hos de symmetrisk enskallede bløddyr, kefalopoderne. Det yderste åbne
våningskammer er hos dem gjerne fyldt med den omgivne skifer, sand
sten eller kalksten, hvorimod i de indre, lukkede, såkaldte luftkamre
forskjellige mineralske emner har trængt ind i opløsning, hvoraf de
igjen udkrystalliserede, således at luftkamrene ofte bliver til ligeså mange
druserum. Videre hos planter, som indvendig har havt en løs og
åben struktur, således som f. ex. ved stammer og stængler fra kultiden,
findes ofte den forkullede ydre skorpe, og indvendig fyldning med den
omgivne skifer eller sandsten, som engang trængte ind som mudder
eller sand.
4. Dette er defuldkomne forsteninger, hvis dannelse foregik ganske
i lighed med mineral-forvandlingerne (pag. 59). Det oprindelige emne
er fnug efter fnug under stille kemisk virkning bortfjernet, og et andet
er afsat istedet. Således finder vi ofte i kridt søpindsvinenes oprinde
lige kalkskal ombyttet eller forvandlet til flint, eller skjæl og koraller
af flint i Amerikas silur, eller hele træstammers masse ombyttet med
kalcedon eller halvopal i tertiær eller forvandlet til kis i kultiden.
Til skjønne resultater leder sammenligningen mellem de mineraler,
som findes i forsteningerne, med dem, som findes i pseudomorfoserne
og i mandelstenenes blærerum på den ene side, og i erts- og mineral
gange på den anden side. De hyppigste forstenende emner er kalkspat,
flint, kvarts, svovlkis, men vi finder også baryt, jernoxyder, kobberkis,
cølestin, gips, flusspat, blænde, blyglands, opal. Vi gjenkjende i dem
mineraler, som kan forekomme fortrængende andre i pseudomorfoserne,
ligesom de også tildels forekommer i mandelstenens blærerum, men alle
findes de på gangspalterne. På ethvert af disse steder må mineralerne
være indførte, dels ligetil i opløsning som vædsker, der dråbevis flød
gjennem stenlagene, dels ved vexelvirkning mellem sådane og gasarter,
som på samme sted udvikledes eller strøg forbi.
Alle vel vedligeholdte fossiler har værd for palæontolo
gen. Det er kun ved at samle og sammenligne mange exem
plarer af de samme former, at han sættes istand til at skjelne
arter og slægter med bestemthed, ogatmusæerne tilsidst ved
mængden af omhyggeligt bestemte former fra de svundne
tider forbause besøgeren. Det er sagt, at fossilerne bedre
betegner formationerne (sammenlign den længer nedenfor
givne oversigt over dannelsernes række) end vidtløftig beskri
velse af de mangeslags lagfølger, hvoraf formationerne består.
Listernes virkelige sandhed står nødvendigvis i forhold til
den nuværende kunskab. Nye fund kan øge kunskaben og
forandre endog oversigten. Der skal imidlertid mange skridt
til, før den hele nuværende forestilling om det svundne liv
skulde vise sig at være ganske urigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
